Der er så mange ting, som du går glip af på Bornholm. Eksempelvis har vi ikke smidt store hoteller midt på stranden. Strandene er heller ikke tilplastret med lyserøde isboder og strandhytter. I stedet må du nøjes med at nyde en uspoleret natur og bade fra nogle af Europas bedste sandstrande...
Bornholm er det ideelle feriested - også når du ønsker strandferie. På Nordbornholm finder du de små fine badebugter med sand omgivet af idylliske klipper. Længere sydpå begynder de lange sandstrande med Dueodde som den absolut bedste og største strand. Kilometervis af hvidt sand ligger klar. Sandet er så fint, at den i 1800-tallet blev brugt i timeglas...blandt andet af Kejser Napoleon!
På denne side finder du de bedste strand-feriesteder. Hvis du vil vide mere om feriestederne, kan du trykke på billedet eller overskriften udfor de enkelte feriesteder.