Svaneke
Bornholms østligste by. Hygge og atmosfære
Årsdale Søpark ligger tæt på Svaneke. Når du bor i Årsdale Søpark, må du ikke snyde dig selv fra at opleve denne smukke by. Svaneke er således blevet kåret som Danmarks smukkeste købstad. Turen fra Årsdale til Svaneke tager kun 2 minutter i bil, men prøv også turen på en af de gratis lånecykler på Årsdale Søpark, eller tag den smukke vandretur langs kyststien.
Prismodtager for fremragende bybevaring
Udover at være Danmarks smukkeste købstad, så har Svaneke også - som en af de meget få byer i Europa - fået Europarådets guldmedalje for "Fremragende bybevaring". På en tur med den lokale heste-sporvogn kan du læne dig tilbage og nyde de smukke gamle bindingsværkshuse. Fra havnen går du op ad de små gader til Torvet, hvor der altid er en festlig stemning - særligt på torvedagene, hvor der er mulighed for at slå en god handel af med de lokale. Og vi vil også anbefale, at du besøger Svaneke Købmandshandel, som er en levende og hyggelig købmandsbutik anno 1950erne. Et besøg på stranden Hullehavn er også en sjov oplevelse. Det er dejligt strandliv - og det er også her, at du møder en af Bornholms hemmelige perler: Cafeen "Syd-Øst for Paradis", hvor der er gode drinks og live musik.
Bornholms kreative centrum
Men Svaneke er ikke bare hygge. Svaneke er også Bornholms kreative centrum. Her er alt, hvad hjertet, øjnene og ganen kan ønske sig: Glaskunst. Malerier. Designertøj. Håndlavet lakrids, chokolade, is og bolcher. - Og så skal vi selvfølgelig ikke glemme det lokale røgeri med de lækre fiskedelikatesser og Svaneke Bryghus med sine vidtpræmierede øl.
Oplev Hønseskidning
Du skal selvfølgelig også deltage i den lokale udgave af lotto: "Hønseskidning". Spillet går i al sin enkelthed ud på, at man slipper 3 høns løs på et stort bingofelt. Så gælder det om at spille på, hvor hønsene først lægger en "klat". Og vi kan afsløre, at det i dette spil er godt at have et "lortenummer". Det er et spil, som skal opleves!
Bestilling
Indtast din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden, og se hvor billigt du kan komme til at bo i de flotte ferielejligheder på Årsdale Søpark.
Glæd dig til en skøn ferie – og ikke mindst det hyggelige fiskerleje Årsdale. Du er altid meget velkommen til at ringe til os alle ugens dage, hvis du har spørgsmål: 56 95 85 66.