Du har måske oplevet at stå over for det svære valg: "Hvor skal man bo på Bornholm"?
Det er svært at vælge hvor man skal bo på Bornholm - Bornholm har nemlig mange charmerende byer og flere hyggelige feriesteder hvor du kan bo, når du holder ferie på Bornholm. Måske ønsker du at vågne op til en smuk havudsigt hver morgen? Eller måske ønsker du at være omringet af fyrreskov og vågne op til søde kaniner og rådyr lige foran din dør? Uanset hvor på Bornholm du vælger at bo, er du aldrig langt væk fra de mange spændende oplevelser, Bornholm har at byde på. Gå langs kyststierne ved havet og nyd den smukke udsigt. Lej en cykel eller bil, og tag på tur rundt i det idylliske bornholmske landskab. Det her er din guide til hvor du skal bo på Bornholm.
Nedenfor kan du få inspiration til hvilken by du kan overnatte i, når du holder ferie på Bornholm. Find det feriested, der passer til dine behov og tryk dig ind på feriestedets side for at læse mere eller bestille din overnatning på Bornholm.
Du er naturligvis også meget velkommen til at sende en mail: info@teambornholm.dk, eller ringe til os på: 56 95 85 66, hvis du har spørgsmål eller ønsker hjælp til din ferie på Bornholm.
Hvis du ønsker at bestille en samlet pakke, kan du se alle de gode pakketilbud lige her.
Hvis du bestiller overnatning i Allinge, så kan du glæde dig til en eftertragtet ferieby, med lang erfaring i at byde turister velkommen. Allinge er nemlig Bornholms oprindelige turistcentrum, hvor turismen begyndte tilbage i 1900-tallet. Allinge byder på skønne intimkoncerter med populære danske kunstnere, små butikker, let adgang til dagligvarer, lækre spisesteder og hele to røgerier, hvor du kan smage den lokale fiskespecialitet, røget sild. I Allinge bor du kun et snuptag væk fra nogle af de mest spektakulære attraktioner på Bornholm - blandt andet borgruinen Hammershus og naturområdet Hammerknuden. Fra mange af feriestederne i Allinge, starter oplevelserne lige ude foran din dør.
Læs meget mere om hvad du kan opleve på din ferie i Allinge her.
Se det store udvalg af lækre feriesteder i Allinge, og læs mere om de enkelte steder nedenunder,
Gaderne i Gudhjem er krogede og snor sig hele vejen op ad den stejle klippeskrænt. Fra toppen kan nyde den fantastiske udsigt over den charmerende by med de mange røde hustage. Når du bor i Gudhjem bør du ligge vejen forbi Gudhjem Røgeri og smage den lokale egnsret, Sol over Gudhjem, mens du nyder det gyldne lys fra sommersolen, der smukt kaster sit skær over vandet. Der er mange spændende oplevelser, som venter dig når du bor i Gudhjem - tag for eksempel ud og se Danmarks største vandfald i Døndalen, eller måske vil du en tur til Christiansø og se om du kan finde de sjældne frøer og sæler?
Læs meget mere om hvad du kan opleve i Gudhjem lige her.
Se udvalget af feriesteder i det charmerende Gudhjem nedenfor.
Balka er et strandparadis beriget med nogle af Bornholms bedste muligheder for sol, strand og vand. Bo på Balka og tag dine kære i hånden og gå de blot 400 meter ned til en af Bornholms smukkeste sandstrande, Balka Strand. Her kan du få mange solskinstimer til at gå med sjove vandaktiviteter såsom paddleboarding, wind- eller kitesurfing. Balka er perfekt hvis du ønsker en ferie med plads til velvære og afslapning. Her er gode muligheder for at leje cykler, og du kan nemt følge cykelstierne rundt til eksempelvis Snogebæk. I Snogebæk må du ikke snyde dig selv for en frokost på det lokale røgeri, eller en pizza fra det charmerende Sørens Værtshus.
Læs meget mere om hvad du kan opleve når du holder ferie på Balka her.
Se udvalget af skønne ferielejligheder på Balka nedenunder.
Når du bor på Dueodde er det helt normalt at komme i tvivl om du er kommet til Bornholm eller Syden. Flere udenlandske medier har kåret Dueodde Strand til en af Europas bedste sandstrande. Det kridhvide sand er omgivet af det smukke grønne klitlandskab, som gør Dueodde Strand særlig oplagt til en strandferie på Bornholm. Vågn op til duften af det friske gran fra den store fyrreskov, som du bor midt i. Tag et spil minigolf eller spis på en af de hyggelige restauranter. Dueodde er et populært feriemål, og når du først har holdt din ferie her, er det svært ikke at komme tilbage.
Læs meget mere om hvad du kan opleve når du holder ferie på Dueodde lige her.
Se de dejlige ferielejligheder på Dueodde Badehotel nedenunder.
Hold ferie i Hasle og bo i en charmerende hytteby eller i en hyggelige feriepark. Bo tæt på den store skov hvor der er et rigt dyreliv med rådyr, harer og pindsvin. Skoven byder også på idylliske søer - prøv at lukke øjnene et øjeblik, og mærk stilheden og roen omkring dig. På havnen i Hasle kan du bade fra det nye, flotte havnebad. Til frokost kan du svinge forbi Kabyssen, der ligger helt ude til vandet, eller det lokale røgeri, der ligeledes ligger ud til vandet. Feriestederne i Hasle byder på gode børneaktiviteter såsom børneklub og grillaftner. Hasle er derfor det optimale valg for dig, der holder ferie med børn.
Læs meget mere om hvad du kan opleve når du holder ferie i Hasle lige her.
Se det gode udvalg af hyggelige feriesteder i Hasle, og læs mere om de enkelte steder nedenfor.
Gør som de lokale bornholmere og oplev det hyggelige torveliv på Store Torv eller Lille Torv i Rønne centrum. Gå på opdagelse i de fine butikker, få et måltid på et af de lækre spisesteder og nyd livemusikken som fylder Torvet med fantastisk stemning hver sommer. Tag på udflugt i Rønnes brostensbelagte gader og kig på charmerende små byhuse, der omkranses af flotte stokroser. Udforsk Bornholms historie på Bornholms Museum i Sankt Mortens Gade eller forsvarsmusset på Arsenalvej. Lige ved siden af springvandet på Store Torv, ligger Krystalgade hvor Hjorts Keramikfabrik ligger. Museet huser hele Bornholms keramikhistorie og byder på spændende workshops og kunsthåndværker. Forkæl dig selv med spa og wellness på Griffen Spahotel eller moderne badehotelsidyl på Fredensborg Badehotel.
Læs meget mere om hvad du kan opleve i Rønne her.
Se udvalget af feriesteder i Rønne, og læs mere om det enkelte sted nedenunder.
Vågn op til den skønneste havudsigt hver morgen, når du holder ferie på Nordlandet i det rolige Sandkås. Bo i smuk natur med fantastiske vandreruter og nyd solens stråler på Sandkås Strand, der ligger omringet af de dramatiske klippepartier med silkeblødt sand imellem. Start din dag på bedste vis, når der på udvalgte weekendmorgener uføres yoga-sessioner på stranden. Sandkås er en idyllisk by, der emmer af fred og ro. Følg kyststien langs havet ind til nabobyerne Allinge-Sandvig eller Tejn.
Læs meget mere om hvad du kan opleve når du holder ferie i Sandkås lige her.
Se vores udvalg af feriesteder med havudsigt i Sandkås lige nedenunder.
Sandvig udgør sammen med Allinge den hyggelige dobbeltby, Allinge-Sandvig. Her kan du besøge lækre spisesteder og opleve hyggelig bystemning. På Sandvig Havn, helt nede ved vandkanten, ligger det lokale ishus, Kalas Bornholm. Forkæl dig selv med økologisk hjemmelavet is, og nyd den til udsigten af havets bølger, der slår mod klipperne. I Sandvig er du aldrig mere end et stenkast væk fra røgerier, livemusik, finurlige butikker og henrivende naturattraktioner.
Læs meget mere om hvad du kan opleve når du holder ferie i Sandvig lige her.
Se de flotte ferielejligheder og hotelværelser i Sandvig nedenunder.
Når du holder ferie i Svaneke, behøver du ikke at bestille returbilletten lige med det samme. En ferie i Svaneke er stærkt vanedannende og mange turister har efter en ferie i Svaneke, valgt at bosætte sig permanent i byen. Ved hvert et gadehjørne i Svaneke producerer lokale ildsjæle is, chokolade, bolcher, spiritus, malerier, glaskunst og meget mere. I udkanten af Svaneke ligger et sandt paradis - "Syd-øst for Paradis". Her kan du nyde en læskende drink og et tapas bræt, eller en svømmetur i bølgen blå. På lune sommeraftner stimler lokale og turister sammen på stranden, for at lytte til søde toner af livemusik eller dyste i beachvolley.
Læs meget mere om hvad du kan opleve i det fantastiske Svaneke lige her.
Se udvalget af overnatningsmuligheder i Svaneke nedenunder.
Årsdale er et lille lokalsamfund hvor du kan tage tingene helt i dit eget tempo. Når du slentre fra dit feriested ned til havnen i Årsdale, bliver du mødt af lokale bornholmere, der hilser pænt. Hvis du er heldig, står de lokale fiskere på kajen, klar til at fortælle dig en røverhistorie eller to. Spis en røget sild på det lokale Årsdale Silderøgeri, eller nyd en is hos den lokale købmandsbutik. Det gamle ishus på havnen har fået nye klæder og huser nu en hip øl- og burgerbar. Sæt dig til rette på de velplacerede bænke med udsigt over Årsdale bugt, eller fald tilbage i en af loungestolene på stranden, imens du nyder din specialøl fra Mikkeller.
Læs meget mere om hvad du kan opleve når du holder ferie i Årsdale lige her.
Se, og læs meget mere om de flotte ferielejligheder i Årsdale nedenunder.
Du har måske en helt specifik ide om hvilken type ferie du ønsker, når du overvejer hvilket sted du skal bo på Bornholm. På Bornholm har du mulighed for at holde lige den type ferie du ønsker. Hvad end du drømmer om en aktiv ferie, familieferie, romantisk ferie, kør-selv-ferie eller vandreferie, kan Bornholm det hele.
Alt efter hvilken type ferie du ønsker, er det værd at overveje hvilken by du skal bo i. Byerne på Bornholm byder nemlig på vidt forskellige muligheder - så det gælder om at finde den by, der passer til dine ønsker! Vil du have en aktiv ferie, så har du mange sjove oplevelser i vente, når du holder ferie på Bornholm. Bo i Gudhjem og bo tæt på sjove klatrebaner hos Nature Park Bornholm. Her kan du kravle rundt blandt trætoppene, og opleve Bornholm fra oven. Du kan også bo i Allinge-Sandvig på Nordbornholm, hvor du kan rappelle ned af de stejle klippevægge, eller du tage en tur ud på havet og opleve det skønne Bornholm fra havsiden i en havkajak.
Uanset om du ønsker at finde overnatning på Bornholm til en børnefamilie, overnatning for par eller måske noget helt tredje, så har du masser af feriesteder at vælge imellem på Bornholm. Rejser du til Bornholm med børn, så vil de helt sikkert elske at bo i et feriecenter på Bornholm med sjove børneaktiviteter og swimmingpool. Ønsker du at tage på en romantisk tur for 2 personer til Bornholm, så kan du selvfølgelig også finde et stort udvalg af feriehuse, hoteller eller ferielejligheder, hvor der er rig mulighed for at nyde hinandens nærvær. Du kan også bo på hotel i Rønne, og holde en spaferie på Bornholm.
Bo på Bornholm, og hold lige den type ferie du drømmer om - uanset hvor du vælger at bo på Bornholm, så er du tæt på mange spændende oplevelser, og du finder helt sikkert et feriested der får dig til at tænke: "Her skal jeg bo!".
Når du vil finde et sted at bo på Bornholm, kan du med fordel gøre dig nogle overvejelser om hvordan du ønsker at bo. Nedenfor finder du gode råd, til dine overvejelser om hvor du skal bo.
Når du vil bestille overnatning på Bornholm, har du samtidig mulighed for også at tilføje færgebilletter til din bestilling. Dermed får du en samlet pakke, som inkluderer overnatning samt færgebilletter. Så kan du trygt pakke taskerne, og nyde din ferie på Bornholm. Du er selvfølgelig meget velkommen til at angive, hvornår på dagen du ønsker at rejse med færgen til Bornholm. Hvis du ønsker at flyve til Bornholm, så kan du naturligvis også tilføje dette til din bestilling, når du bestiller din ferie på Bornholm.
Der er ikke nogen skjulte tillæg, når du bestiller din ferie hos Team Bornholm, og du er sikret ikke at skulle betale for nogen dyre overraskelser. Du undgår tilmed fordyrende mellemled, da du bestiller direkte hos feriestedet på Bornholm. Når du bestiller din ferie hos Team Bornholm, så er følgende altid inkluderet i prisen:
Ovenover finder du inspiration til hvor du skal bo på Bornholm. Du er altid velkommen til at ringe til os på 56 95 85 66 eller maile til os info@teambornholm.dk, hvis du ønsker gode råd eller vejledning til hvor du skal overnatte på Bornholm. Du kan trykke dig ind på de enkelte feriesteder, og læse meget mere om feriestedet, faciliteterne og området. På de fleste feriesteder bor du tæt på både hav, strand, by og masser af smuk natur.
Du kan også se alle de aktuelle tilbud på pakkerejser lige her.