Den stolte og meget trofaste prinsesse Leonora Christina, der i 1660-61 sad fængslet på Hammershus sammen med sin mand Corfitz Ulfeldt, er hovedpersonen i den spændende historie, som bliver dramatiseret sammen med eleverne inde i Hammershus-udstillingen.
Efter en halv times tid indendørs, går I op på borgen af en lidt utraditionel vej neden for ruinen igennem Mølledalen. Eleverne vil på turen få et godt indtryk af, hvor vanskeligt tilgængelig Borgen egentlig var - både ved angreb og flugt. I tager den ”hemmelige” bagtrappe ind på Hammershus, hvor der fortælles om Hammershus' historie, bygningerne og livet i gamle dage.
OBS: I perioder med megen regn, kan det være vanskeligt at gå tørskoet igennem Mølledalen - vi går så i stedet den traditionelle vej over broen.
Start- og sluttidspunkt: kl. 9.00, 11.30 eller 14.00. Rundvisningerne varer 2 timer. Mødested ved handicap og busholdepladsen neden for Hammershus Besøgscenter.
Hvad er prisen for turen: 95 kr. pr. pers. (Heraf udgør moms kr. 5). Minimum 15 deltagere
Hvad indeholder prisen: 2 timers rundvisning om Hammershus, samt i Hammershus Besøgscenter.
Hvad indeholder prisen ikke: Evt. bustransport til/fra Hammershus. Hvis I bor på Æblehaven eller Storløkke Feriepark, har I mulighed for at gå til Hammershus (3 kilometer). Alternativt kan I leje en bus. Prisen for buskørsel tur-/retur til Hammershus er 66 kr. pr. pers. fra Allinge og 86 kr. pr. pers. fra Hasle. Turene indeholder ikke aktiviteter.
Hvad skal I være opmærksomme på: Husk at tage varmt tøj på, da det kan være blæsende på Hammershus.