Pinse på Bornholm

Populære feriesteder i Pinsen

Familievenlige feriesteder til Pinsen

Pinseferie for 2

Pinseferie på hotel

Oplev Pinsen på Bornholm

Pinsen er en oplagt højtid at samles og bruge kvalitetstid med hinanden - også på Bornholm! Ryk pinsehyggen til Solskinsøen, nyd nogle afslappende dage sammen, og den tidlige danske sommer. I Pinsen på Bornholm er der noget færre turister på øen end der er midt på sommeren, og priserne er også langt billigere. Der er derfor ingen undskyldning for ikke at tage afsted, hvis du overvejer at tilbringe Pinse-weekenden på Bornholm. På denne side finder du inspiration til, hvor du kan bo, og hvad du kan opleve på Bornholm i Pinsen. 

Her skal du bo i din Pinseferie

Bornholm byder på mange dejlige feriesteder. Rejser du med børn er det oplagt at besøge en af øens mange ferieparker. Et feriehus i en feriepark er en dejlig base. Alt efter hvor mange I er, kan både børn og forældre få deres eget soveværelse samtidig med, at I kan nyde en masse nærvær i opholdsrummet, hvor både stue og køkken ligger. De fleste feriehuse har også en dejlig terrasse, der indbyder til brætspil og spisning i den tidlige sommersol. Fordelen ved at bo i en feriepark i Pinsen er, at du har adgang til en masse gode fællesfaciliteter, til stor glæde for børnene. De kan boltre sig på legepladsen eller hoppepuden, og få nye legekammerater, imens du nyder et glas vin eller læser en god bog. Ferieparkerne har også pools, hvor både du og børnene kan nyde en forfriskende dukkert. 

Rejser du som par eller alene er det oplagt at vælge nogle af øens charmerende ferielejligheder for 2-4 personer. De findes rundt omkring på hele øen så du kan vælge den beliggenhed, der passer bedst til din Pinseferie. Er du til havudsigt, kan du med fordel vælge en ferielejlighed ved vandet - for eksempel disse skønne ferielejligheder med havudsigt i Sandkås. Hvis du vil bo tæt på Bornholms mest berygtede sandstrand, Dueodde, skal du vælge en af de hyggelige ferielejligheder på Dueodde. Drømmer du om en Pinse på et luksuriøst hotel, skal du kigge mod Rønne, som har to af øens absolut bedste hoteller. Et hotelophold er den ultimative form for velvære og forkælelse i Pinsen. 

Pinsen er også sæson for gode tilbud, så gør dig selv en tjeneste og udforsk denne side for fordelagtige tilbud på Pinseferie på Bornholm.

Hvad skal du opleve i Pinsen?

Pinsen er et fantastisk tidspunkt at besøge Bornholm. Øens seværdigheder, butikker og spisesteder er for længst vågnet af deres vinterdvale - hvis de da overhovedet har været i dvale - og har allerede ekspederet deres første mange gæster. Du kan derfor være helt sikker på, at Bornholm er mere end klar til at byde dig velkommen og give dig nogle oplevelsesrige dage. Her er 3 ting, du bør opleve, hvis du besøger Bornholm i Pinsen:

  1. Pinsefrokost på verdens mindste travbane
    Måske har din familie allerede tradition for pinsefrokost, hvis ikke, er det oplagt at starte på det nu, hvor I skal til Bornholm. Besøg et af øens mange lokale røgerier, eksempelvis Hasle Røgeri i Hasle, og køb nogle lækre lokale røgvarer med hjem til pinsebordet. Nyd frokosten i dit feriehus eller pak en kurv og tag den med ud i den bornholmske natur. Du kan finde borde og bænkesæt alle steder på øen. Hvis du ikke ved hvor du skal køre hen, er Almindingen, der ligger midt på øen, et godt bud. Sæt GPS'en til Bornholms Brand Park, der er verdens mindste travbane. Hvis der er travløb, kan du med fordel tage din medbragte frokost med ind - det må du gerne - og nyde den på et tæppe i græsset, eller ved et af de mange bænkesæt, imens du ser et bornholmsk travløb udfolde sig lige for øjnene af dig. Er der ikke travløb den dag du påtænker at spise frokost, så find et hyggeligt sted i det grønne område overfor Travbanen. Naturen er smuk her, og børnene kan boltre sig på naturlegepladsen. 
  2. Oplev de bornholmske kystbyer
    Bornholm har mange charmerende kystbyer, og du bør bestemt sætte tid af til at besøge nogle af dem under dit besøg i Pinsen. Øens nok mest populære by er Svaneke som du finder på østkysten. Byen byder på masser af gode spiseoplevelser samt særlige butikker med kunsthåndværk og andre lokalproducerede varer. Svaneke er også hjemsted for øens lokale ismejeri, Bornholms Ismejeri, så glem ikke at have appetit til en kugle eller to, når du aflægger byen et visit. Udover Svaneke bør du også besøge Gudhjem, der udover sin særlige atmosfære og smukke bybillede, byder på karakteristiske bornholmske klippepartier. Tag en gåtur gennem byen til Røverborg, der ligger Nord for Gudhjem. Røverborg er en af Bornholms skjulte perler, og ikke mange ved den findes. Den er absolut et besøg værd, og samtidig får du også oplevet Gudhjems charmerende byliv. 
  3. Brændesgaardshaven
    Brændesgaardshaven er Bornholms helt egen forlystelsespark lidt uden for Svaneke. Her kan du få mange hyggelige timer til at gå, enten bare med at spadsere rundt i den smukke have og kigge på blomster, eller ved at give dig i kast med en af havens mange aktiviteter. Du kan eksempelvis tage i minizoo og hilse på Gibbon- eller silkeaber. Du kan også gå en tur ind i lamaernes fold og se om de vil hilse på dig. Følg Jobostien, der er en sti af forhindringer, som snor sig gennem Parken. Gå på åkanderne på vandet, man pas på! De sidder nemlig ikke helt fast. Prøv at se om du kan finde vej til det høje tårn i det store Klatreland. Hvordan kommer du ned igen? Tager du en af rutsjebanerne eller vælger du at klatre? I centrum af haven ligger en stor sø. Tag en af robådene og sejl ud til øen i midten, hvor ænder og andre fugle holder til. Det er tilladt at sejle hen til øen, men du må ikke gå op på den. I Pinsen plejer Brændesgaardshavens vandland også at være åbent. Mærk suset i maven når du rutsjer ned af vandlandets vandrutsjebaner. Prøv den brede rutsjebane, hvor I kan rutsje to afsted på samme tid, og se hvem der kommer først. Vandlandet har også et vandland for de helt små børn.

Skønne Pinsedage på Bornholm

Der er mange ting du kan give dig i kast med i Pinsedagene på Bornholm. Den bornholmske natur er altid åbent og Pinsen er et rigtig godt tidspunkt at udforske den på. Alting er sprunget ud, så naturen er grøn og smuk at se på. Temperaturen er behagelig - ja måske endda varm - og så er det bare lidt sjovere at slentre langs den kridhvide strand på Dueodde, eller udforske Middelalderborgen Hammershus. Selvom vandtemperaturerne ikke er så høje endnu, er der også mange af øens gæster, der udnytter Pinsen til en dukkert i bølgen blå. Hvis du ikke er til sand mellem tæerne, så kør til Snogebæk. Helt ude på molen finder du en trappestige, så du nemt kan komme op og ned af vandet - hvis altså ikke du foretrækker at hoppe i. Bagefter kan du passende varme dig i solen på bænkene omkring trappestigen, eller gå den korte vej til Sørens Værtshus, hvor du kan varme dig på en varm kop kaffe eller nyde en kold øl. Sørens Værtshus laver også nogle lækre pizzaer. 

Bestil dit Pinseophold hos Team Bornholm

Hvad end du ønsker en weekend, en hel uge eller noget helt tredje i forbindelse med Pinsen, kan du nemt bestille dit ophold hos Team Bornholm. Find dit favoritferiested her på siden, og bestil online eller ved at ringe til os på 56 95 85 66. Når du bestiller dit ophold hos Team Bornholm får du altid prisgaranti, så du er sikker på, at du ikke finder dit ophold billigere noget andet sted. Ligeledes er strøm, vand- og varmeforbrug, samt rengøring ved ankomst/afrejse altid inkluderet i prisen, så du undgår ubehagelige overraskelser. Du kan tilvælge færge- eller flyoverfart så du har hele din bestilling samlet ét sted - så er det nemt at rejse til Bornholm!

Vi glæder os til at byde dig velkommen til skønne feriedage i Pinsen på Bornholm! 

Fandt du ikke, hvad du søgte?

Så ring til os: Vi har åbent 08:00 – 17:00 i hverdage og 08:00 - 16:00 i weekenden. Du kan selvfølgelig også maile til os.

+45 56 95 85 66

info@teambornholm.dk

Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet. Dét sikrer dig den bedste pris – og vores priser inkluderer altid rengøring, strømforbrug samt gratis sygdomsafbestillingsforsikring. Vi har således ingen ”skjulte” tillæg. 

Fortrydelsesret
Du kan tilkøbe en Fortrydelsesret, som giver dig mulighed for at afbestille uden omkostninger.

Fly- og færgebilletter
Vi hjælper dig gratis med at bestille dine fly- og færgebilletter.

Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger.