Vis pris og ledige perioder

Boligtype

Hvornår vil du afsted?

Pension Koch

  • Havudsigt
  • Voksenferie
  • Gratis Wi-Fi
  • Cykeludlejning
  • Gratis parkering
  • Tæt på restauranter
  • Tæt på strand
kort Gudhjem

+45 56 95 85 66
info@teambornholm.dk

Ring eller skriv til os nu og få gode tips til skønne feriedage på Bornholm. 

Vi besvarer telefonen alle ugens dage.

Pension Koch

Adresse
Pension Koch
Melstedvej 15
3760 Gudhjem

Telefon: 56 95 85 66

Afrejsetidspunkt
På afrejsedagen beder vi jer venligst forlade værelset/lejligheden kl. 10:00.

Allergivenlige lejligheder/værelser
På Pension Koch er det ikke muligt at medbringe hunde eller katte, ligesom alle indendørs arealer er røgfrie. Såfremt du er allergisk overfor røg eller husdyr, er Pension Koch derfor et godt valg for dig.

Hvis du er allergisk overfor dun, er det heller ikke noget problem, da vores dyner og hovedpuder ikke indeholder dun.

Ankomstdage
I kan ankomme og afrejse på alle ugens dage - der er altså ingen faste ankomstdage, og I behøver som udgangsunkt ikke at leje for hele uger. Det giver jer mulighed for at sammensætte ferien helt efter jeres valg, ligesom I kan vælge at rejse på de billigste færgedage. De billigste færgedage er som regel mandage, tirsdage, onsdage og torsdage.

Ankomsttidspunkt
På ankomstdagen har I ferielejligheden/værelset til jeres rådighed fra kl. 15:00. Læs eventuelt mere under punktet "Nøgleudlevering", hvis I ankommer sent om aftenen.

Bestille flere lejligheder/værelser på én gang
Ønsker du at bestille flere lejligheder på én gang, skal du blot lave en almindelig bestilling af én lejlighed via internettet- og så notere i kommentarfeltet på bestillingsformularen, hvor mange lejligheder som du ønsker. Så foretager vi en manuel håndtering af din bestilling - og vi bestræber os selvfølgelig på at placere lejlighederne så tæt på hinanden som muligt.

Betalingsbetingelser
Vi beder jer venligst indbetale et depositum på 25% af rejsens pris senest 14 dage efter, at I har modtaget vores bekræftelse. Restbeløbet skal være os i hænde senest 4 uger før jeres ankomst. Såfremt I bestiller sent, således at der er under 4 uger til jeres ankomst, aftaler vi betalingsdatoen med jer.

Bus på Bornholm
Hvis I ønsker at køre med bus til Pension Koch, skal I anvende busrute 1. Busrute 1 starter ved færgeterminalen i Rønne og har stoppested cirka 200 meter fra Pension Koch. Køretiden fra Rønne til Gudhjem er cirka 60 minutter.

Når I kører retur fra Gudhjem til Rønne, kan I bruge busrute 4.

Køreplanen for busruterne samt oversigtskort over samtlige busruter på Bornholm finder I her: www.bat.dk.

Cykeludlejning
I kan leje cykler i receptionen - husk blot at bestille dem senest dagen inden.

Priserne pr. cykel er:
· 1 dag: 80 DKK
· 2 dage: 155 DKK
· 3 dage: 200 DKK
· ekstra dag: 40 DKK

Dyner/Sengelinned
Værelser:
Dyner, hovedpuder, sengelinned og håndklæder er inkluderet i lejeprisen. Dette behøver I således ikke selv medbringe.

Lejligheder:
Der er dyner og hovedpuder i lejligheden. Sengelinned og håndklæder er derfor det eneste, som I selv skal medbringe. Alternativt kan I leje det i receptionen for 85 DKK for sengetøj og 25 DKK for håndklæder.

Handicapforhold
Det er muligt at anvende kørestole i 2 personers lejlighederne på Pension Koch, men I skal være opmærksomme på, at der er en del trin i området ved Pension Koch. Lejlighederne på 30m2 og 52m2 egner sig ikke til kørestolsbrugere, idet der er trapper op til lejlighederne. Hvis I er kørestolsbrugere vil vi derfor anbefale jer at bo på Klintely - se mere her.

Hunde og Katte
Hunde og katte må desværre ikke medbringes på Pension Koch, idet lejlighederne/værelserne er belagt med tæpper, hvor hunde- og kattehår kun meget vanskeligt kan fjernes.

På vores øvrige feriesteder er hunde og katte dog meget velkomne.

Indkøb
150 meter fra Pension Koch ligger Dagli' Brugsen i Gudhjem.

Internet
Der er trådløs internetadgang på Pension Koch. Sendestyrken kan variere afhængig af antallet af samtidige brugere.
Hvis du skal bruge internetforbindelsen til jobmæssige forhold, anbefaler vi derfor,
at du medbringer eget mobilt bredbånd.
Såfremt nettet ikke fungerer optimalt, giver dette ikke grundlag for økonomisk kompensation.

Morgenmad
Der er morgenmad fra kl. 08:00 til kl. 09:30.

Hvis I har booket et enkelt- eller dobbeltværelse, er morgenmaden inkluderet i lejeprisen. Bor du i en af vores ferielejligheder har du mulighed for at vælge Pension Kochs morgenbord Prisen pr. person pr. dag er DKK 95,00. Til søndagsbrunchen er prisen DKK 120,00.

Morgenmad og brunch serveres i perioden fra den 4. maj til 16. september.

Nøgleudlevering
Nøgleudleveringen sker i receptionen på Pension Koch. Hvis I ankommer udenfor receptionens åbningstid, vil der på et bord lige indenfor indgangsdøren til Pension Koch ligge en kuvert med jeres navn påført. I denne kuvert ligger jeres nøgle samt information om, hvilken lejlighed/hvilket værelse I skal bo i.

Opredning
Såfremt I har brug for en opredning til en extra person, er der mulighed for dette. Priserne er:
* Voksne: 175 kr. pr. person pr. overnatning
* Bemærk, at Pension Koch har en aldersgrænse, som betyder, at alle gæster skal være mindst 14 år.

Parkering
Der er gratis parkering på Pension Koch.

Pensionistrabat
Som pensionister har I mulighed for at opleve Bornholm til nogle helt særlige priser. Når I bestiller ophold inklusive færgetransport med bil, skal I blot markere i bookingfeltet, at I ønsker en "Pensionistbil-billet", så får I en færgebillet til en særligt rabatteret pris. Der er følgende regler for, at kunne opnå pensionistrabatten:
* Mindst én af rejsedeltagerne skal være pensionist eller førtidspensionist
* I må maksimalt være to personer i bilen (der må dog også gerne være op til tre børn under 11 år med i bilen).
* Pensionistrabatten kan ikke opnås på tilbudsrejser, hvor der i forvejen er givet rabat på færgebilletten (tilbudsrejser er de rejser, som står på forsiden af vores hjemmeside).

Bemærk venligst, at færgeselskabet kan have begrænsninger på antallet af pensionistbilletter på udvalgte afgange.

Rengøring
Ferie skal være ferie! Derfor sørger vi for at rengøre jeres værelse/lejlighed ved ankomst/afrejse - så er I altid sikre på, at værelset/lejligheden er ordentligt rengjort ved jeres ankomst, og I er fri for arbejdet med selv at gøre rent inden jeres afrejse.

Ved jeres afrejse beder vi jer således blot sørge for, at eventuelt affald er lagt i skraldeposen, samt at køkkenservicet er rengjort.

Hvis I har booket et værelse, sørger vi endvidere for, at der dagligt bliver foretaget rengøring af værelset - dog undtagen på søndage.

På Pension Koch tænker også rengøringspersonalet i miljøvenlige baner. Alle rengøringsmidler er således svanemærkede/miljørigtige.

Restauranter
Der er et godt udbud af restauranter i Gudhjem. Den nærmeste restaurant ligger blot 200 meter fra Pension Koch.

Rygning
Alle Pension Kochs indendørs arealer er røgfrie.

Strygejern
I kan låne strygejern og strygebræt i receptionen - og det er selvfølgelig gratis for jer.

Telefonnumre
Alle spørgsmål vedrørende booking og ophold på Pension Koch: 5695 8566.

Bestil din ferie
Bestil din ferie nu - så kan du allerede i dag begynde at glæde dig til skønne dage på Bornholm. Indtast din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden - eller ring til os på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.

Fandt du ikke hvad du søgte ?

Ring til os, vi besvarer telefonen alle ugens dage.

+45 56 95 85 66

Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet - det sikrer dig den bedste pris. Og vores priser inkluderer altid rengøring, el-forbrug og gratis afbestillingsforsikring. Vi har således ingen "skjulte" tillæg.

Billige fly- og færgebilletter
Vi bestiller gerne dine fly- og færgebilletter for dig. Og det er altid til en billigere pris, end hvis du selv skulle bestille.

Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger. 

Bestil nu
Vælg dit feriested ved at trykke på billedet for feriestedet - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.