Praktisk info - Sandkås Sommerhuse

  • Fantastisk havudsigt
  • Sommerhus for 2-4 personer
  • Allinge-Sandkås
  • Flot indretning
kort Sandkås

Praktiske informationer om Sandkås Sommerhuse

Adresse
Tejnvej 68, Sandkås
3770 Allinge

Telefon: 5695 8566
Mail: info@teambornholm.dk

Ankomsttidspunkt
På ankomstdagen har du sommerhuset til din rådighed fra kl. 15:00.

Afrejsetidspunkt
På afrejsedagen beder vi dig venligst forlade sommerhuset kl. 10:00, således at vi kan nå at få det rengjort, inden at de næste gæster ankommer.

Ankomstdage
I perioden 9. juni - 16. juni og 30. juni - 4. august er søndag ankomst-/afrejsedag. I øvrige perioder kan du som udgangspunkt frit vælge ankomstdag på ugen. I nogle perioder kan der af hensyn til de øvrige bookinger på Sandkås Sommerhuse dog være begrænsninger på valg af ankomstdag. Du behøver som udgangspunkt heller ikke leje for hele uger. Det giver dig mulighed for at sammensætte ferien helt efter dit valg, ligesom du kan vælge at rejse på de billigste færgedage. De billigste færgedage er som regel mandage, tirsdage, onsdage og torsdage.

Allergivenlige huse
Sandkås Sommerhuse er røgfrie. Såfremt du er allergisk overfor husdyr, kan du vælge et hus, som er husdyrfrit. Meddel os blot dette i forbindelse med din bestilling, så sørger vi for at reservere et allergivenligt hus til dig. Eventuelle allergier overfor dun er heller ikke noget problem, da vores dyner og hovedpuder ikke indeholder dun.

Babypakke 
Du kan leje en babypakke bestående af: Højstol, barneseng, klapvogn (kraftig paraplyklapvogn med kaleche, hvor ryglænet kan lægges helt ned), puslepude og badekar. Vi beder dig venligst reservere babypakken i forbindelse med din bestilling. Du skal hente babypakken i receptionen ved din ankomst, ligesom vi beder dig levere udstyret tilbage til receptionen ved din afrejse.

Betalingsbetingelser
Vi beder dig venligst indbetale et depositum på 25 % af rejsens pris senest 10 dage efter, at du har modtaget vores bekræftelse på din bestilling. Restbeløbet skal indbetales senest 45 dage inden din ankomst. Såfremt du bestiller sent, således at der er under 45 dage til din ankomst, beder vi dig betale dagen efter, at du har modtaget vores bekræftelse på din bestilling.

Bus til Sandkås Sommerhuse
Busstoppestedet til Sandkås Sommerhuse ligger cirka 300 meter væk. Køreplanen for busruterne samt oversigtskort over samtlige busruter på Bornholm finder du her: www.bat.dk

Cykeludlejning
Der er mulighed for at leje cykler på det nærliggende søster-feriested; Klintely (samme sted, som du henter nøglen til dit sommerhus i Sandkås Sommerhuse).

Dyner/Sengelinned
Der er dyner og hovedpuder i sommerhuset. Sengelinned og håndklæder er derfor det eneste, som du selv skal medbringe. Alternativt kan du leje det i receptionen. Prisen for et sæt bestående af lagen, hovedpude- og dynebetræk samt stort og lille håndklæde er DKK 160,- per person. Hvis du ønsker at leje sengelinned/håndklæder, beder vi dig orientere os om dette senest to dage inden din ankomst.

El-biler
Det er desværre ikke lovligt at oplade el-biler ved at trække strømkabler ud fra sommerhuset, idet husets el-net ikke er bygget til belastningen fra el-biler. Hvis du har el-bil, henviser vi dig i stedet til at oplade på de offentlige ladestandere i nærheden.

Grill
Der er grill i alle sommerhuse i Sandkås Sommerhuse, som du frit kan benytte. Husk blot at tage hensyn til naboerne, når du griller. Vær opmærksom på, at du selv skal rengøre grillen efter dit brug.

Handicapforhold
Sandkås Sommerhuse er desværre ikke et egnet feriested for dig, hvis du gangbesværet eller kørestolsbruger, da der er skrånende terræn og trin i i området ved sommerhusene.

Hunde/Katte
I et af sommerhusene er det muligt at have din hund eller kat med på ferien. Orienter os venligst i forbindelse med din bestilling, hvis du ønsker at medbringe din hund/kat. På grund af den ekstra rengøring, som vi er nødt til at foretage, koster det 350 DKK at tage din hund eller kat med. Prisen gælder for hele opholdet. Hvis du medbringer 3 eller flere hunde, er prisen 700 DKK. Vi har hvert år mange gæster, som tager deres hund eller kat med til Bornholm. Det fungerer nemt - du skal blot huske, at de svenske toldmyndigheders krav skal være opfyldt. Læs eventuelt mere her hund/kat til Bornholm.

Indkøb
Dagli’ Brugsen i Tejn er nærmeste dagligvarebutik (1,6 km fra Sandkås Sommerhuse). I Allinge (2,5 km. fra ferieboligen) finder du Netto og SuperBrugsen.

Internet
Der er trådløs internetadgang i Sandkås Sommerhuse. Sendestyrken kan variere afhængig af antallet af samtidige brugere. Hvis du skal bruge internetforbindelsen til jobmæssige forhold, anbefaler vi derfor, at du medbringer eget mobilt bredbånd. Såfremt nettet ikke fungerer optimalt, giver dette ikke grundlag for økonomisk kompensation.

Køkkenudstyr
Sandkås Sommerhuse har gode og veludstyrede køkkener, og der er køkkeninventar í huset. Du behøver derfor ikke at medbringe bestik, tallerkner eller andet køkkenudstyr. Begge sommerhuse har opvaskemaskine.

Nøgleudlevering
Nøglen til dit sommerhus på Sandkås Søpark, får du på det nærliggende søster-feriested, Kliintely. Når vi sender dig bekræftelsen på din ferie, orienterer vi dig nærmere om praktikken. Det hele fungerer nemt - og du kan også ankomme sent på aftenen uden problemer.

Parkering
Du kan parkere gratis ved Sandkås Sommerhuse.

Rengøring
Ferie skal være ferie! Derfor sørger vi for at rengøre dit hus ved ankomst/afrejse - så er du altid sikker på, at huset er ordentligt rengjort ved din ankomst, og du er fri for arbejdet med selv at gøre rent inden din afrejse. Betalingen for rengøringen er inkluderet i lejeprisen. Du skal således ikke betale ekstra for rengøringen. Ved din afrejse beder vi dig således blot sørge for, at eventuelt affald er lagt i skraldeposen, samt at køkkenservicet er rengjort.

Røgfrie sommerhuse
Sandkås Sommerhuse er røgfrie.

Vaskeri
Der er desværre ikke vaskemaskine i Sandkås Sommerhuse, men hvis du får brug for at vaske tøj under din ferie, så er du velkommen på søsterferiestedet, Storløkke Feriepark, hvor du kan vaske for kr. 50 pr. vask. Adressen til Storløkke Feriepark er Genvej 4-6, 3770 Allinge.

Viskestykker, toiletpapir med mere
Ved din ankomst er der et viskestykke, karklud samt en opstartsbeholdning af toiletpapir i dit feriehus. Hvis du får brug for yderligere, skal du selv sørge for at medbringe/indkøbe dette.

Bestil din ferie nu
Glæd dig til en skøn ferie i Sandkås Sommerhuse. Bestil din ferie ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden eller ring til os nu: 56 95 85 66 - så kan du få gode tips til en skøn ferie.

Fandt du ikke, hvad du søgte?

Så ring til os: Vi har åbent 08:00 – 17:00 i hverdage og 08:00 - 16:00 i weekenden. Du kan selvfølgelig også maile til os.

+45 56 95 85 66

info@teambornholm.dk

Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet. Dét sikrer dig den bedste pris – og vores priser inkluderer altid rengøring, strømforbrug samt gratis sygdomsafbestillingsforsikring. Vi har således ingen ”skjulte” tillæg. 

Fortrydelsesret
Du kan tilkøbe en Fortrydelsesret, som giver dig mulighed for at afbestille uden omkostninger.

Fly- og færgebilletter
Vi hjælper dig gratis med at bestille dine fly- og færgebilletter.

Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger.