Havudsigt-Havudsigt-Havudsigt


Havudsigt

Flot lejlighed
5 nætter i Sandkås

Havudsigt. Flot lejlighed. 5 nætter i Sandkås

Bestil 5 nætter her:

Periode: 27-05-2017 til 31-10-2017
Vælg ønsket ankomstdato

Bestil 7 nætter her:

Periode: 27-05-2017 til 31-10-2017
Vælg ønsket ankomstdato

Hyggelig terrasse

Slap af i Sandkås Søpark

Sandkås Søpark

Ferie med havudsigt i skøn ferielejlighed
Sandkås Søpark ligger i det lille fiskerleje Sandkås lidt syd for Allinge. I er tæt på stranden, og fra jeres lejlighed har I en fantastisk havudsigt. Glæd jer også til en flot og velindrettet ferielejlighed...og I får det hele til tilbudspris:

Alt dette er inkluderet i tilbudsprisen:
* 5 nætter i dejlig ferielejlighed på Sandkås Søpark med havudsigt
* Færge Ystad-Rønne med bil tur/retur
* Strømforbrug samt rengøring ved ankomst/afrejse
* Gratis guideture
* Gratis afbestillingsforsikring

Totalpris for 2 personer: Fra kun 3.595,- eller vælg 7 nætter for 3.795,- Se prisen for dit ophold her:

Ankomst i perioden 

Pris for 5 nætter inkl. færge 

Pris for 7 nætter inkl. færge 

1. marts til 9. juni 

3.595,- 

3.795,- 

10. juni til 18. juni

Udsolgt   

Udsolgt   

19. juni til 21. juni 

3.995,- 

4.295,- 

22. juni til 28. juni 

4.595,- 

4.995,- 

29. juni til 3. juli 

5.595,- 

5.995,- 

4. juli til 26. juli 

6.595,- 

7.195,- 

27. juli til 2. august 

5.595,- 

5.995,- 

3. august til 10. august 

4.995,- 

5.695,- 

11. august til 30. august 

3.995,- 

4.595,- 

31. august til 31. oktober 

3.595,- 

3.795,- 


Mulige ankomstdage i ugen

Hvis I vælger 5 nætter:
* I kan frit vælge ankomstdag

Hvis I ønsker 7 nætter:
* I kan ankomme på mandage, tirsdage, onsdage eller torsdage
* Ved ankomst på fredage, lørdage eller søndage vil der være et tillæg på kr. 580,-

Hund
I nogle af ferielejlighederne på Sandkås Søpark er det tilladt at medbringe hund. Hvis I ønsker at medbringe jeres hund, beder vi jer oplyse det i forbindelse med jeres bestilling. Der vil være en merpris på kr. 250, som dækker den ekstra rengøring.

Feriestedet
I fanebladene herunder kan I læse mere om Sandkås Søpark og det skønne område omkring lejlighederne.

Bestilling og information
Bestil jeres ferie på denne hjemmeside ved at indtaste jeres ønskede ankomstdato i bestillingsboksen her. I er selvfølgelig også meget velkomne til at maile til os info@teambornholm.dk eller ringe: 56 95 85 66. Vi er klar alle ugens dage til at give jer gode tips til en skøn ferie på Bornholm.

Flot havudsigt fra lejlighederne

Seng med plads til to sovende

Nyt og funktionelt køkken

Sandkås Søpark. Flot havudsigt. Dejlige Lejligheder for 2 personer.

Lejlighederne i Sandkås Søpark
Lejlighederne i Sandkås Søpark ligger i to rækker, hvor den øverste lejlighedsrække kigger ud over den forreste række. Alle lejlighederne ligger i stueplan og har en skøn havudsigt og en pæn indretning - blandt andet er der monteret nye flotte køkkener i 2014. Nogle af lejlighederne har en aflukket terrasse, mens andre lejligheder har åben terrasse. Hvis du ønsker den ene lejlighedstype frem for den anden, beder vi dig orientere os i forbindelse med din bestilling.

Indretningsbeskrivelse
Entre med indgang til badeværelse og køkken. Fra køkkenet fortsætter I til det kombinerede opholds- og soveværelse med dobbeltseng. I stuen er der spiseplads til to personer, to sofastole, sofabord samt tv, ligesom I har adgang til terrasse med havemøbler, solvogn og egen grill. Køkkenet er veludstyret med blandt andet komfur, køleskab, opvaskemaskine og microovn. Den bornholmske klippegrund starter lige bag lejlighederne, og foran jer ligger Østersøen og stranden. Mere bornholmsk kan det næsten ikke blive - se mere om området her.

Bestilling og information
Bestil jeres ferie ved at indtaste jeres ønskede ankomstdato i bestillingsboksen her. I er selvfølgelig også meget velkomne til at maile til os info@teambornholm.dk eller ringe: 56 95 85 66. Vi er klar alle ugens dage til at give jer gode tips til en skøn ferie på Bornholm. Tryk her for at komme tilbage til tilbudsforsiden med priser.

Flotte strande langs kysten ved Sandkås

Hammershus i aftensolen

Christiansøfarten ankommer til Christiansø

Det rigtige Bornholm

Østersøen ligger blot 200 meter fra Sandkaas Søpark, men vi anbefaler jer at gå de cirka 400 meter til Sandkaas Strand, hvis I har lyst til en badetur. Her skal I opleve dét, som mange kalder det rigtige Bornholm: Skøn sandstrand og flotte klipper i en malerisk forening. På grund af træer foran stranden er den svær at se for forbipasserende. Derfor er det næsten kun de lokale bornholmere, som bruger stranden. Men når I selv har oplevet denne skønne strand, ved I hvorfor, at Sandkaas Strand betragtes som en af Bornholms "hemmelige perler".

Flot område
Ved Sandkaas Strand starter den flotte kyststi, hvor I går mellem klipperne og havet. Kystredningsstien fortsætter ind til Allinge, hvor I bliver mødt af Allinges gamle bydel med de charmerende bindingsværkshuse. Duften af røget sild vil langsomt komme jer i møde, idet to af øens bedste røgerier ligger på havnen i Allinge. Rundt om på havneområdet vil I opleve summende havneliv med kræmmermarkeder, en årlig Jazz-festival og små cafeer.

Tag kyststien til Allinge
Kyststien fortsætter videre ud af Allinge og op til den gamle slotsruin Hammershus - Nordeuropas største. Neden for Hammerhus ligger Hammerhavnen, hvor små både tager jer på tur ned langs kysten. Set fra vandsiden bliver klippekysten endnu mere dramatisk, og når I passerer Hammershus, vil I levende kunne forestille jer, at borgen var en uindtagelig fæstning i middelalderens urolige Danmark. Oplevelserne bliver krydret af fortællinger fra jeres bådfører - og det gør dem bestemt ikke mindre spændende.

Tidsrejse til 1700-tallet
Syd for Sandkaas ligger Gudhjem, hvor der i sæsonen er daglige bådforbindelser til Ertholmene med de to små beboede øer Christiansø og Frederiksø øst for Bornholm. I 1700-tallet blev øerne omdannet til Danmarks fremskudte flådebastionen i Østersøen. Flådebasen var en torn i øjet på englænderne, som flere gange indledte voldsomme bombardementer af øen. Men Ertholmene holdt stand og fastholdt sin tilknytning til Danmark. Kanonerne står der stadig, og med sin spændende historie samt særprægede natur emmer øerne af stemning fra dengang. Her venter en helt speciel oplevelse for både børn og voksne.

Bestilling
Bestil din ferie ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen her - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.

Søren Sillehoved underholder de mange gæster

Gratis guideture

Der knytter sig mange spændende historier til fortiden og naturen på Bornholm. For at give vores gæster det bedst mulige udbytte tager vi jer med på en guidet tur til de "hemmelige steder" på Bornholm. Turene bliver guidet af Søren Sillehoved Tro det eller ej...det er hans rigtige navn! Søren Sillehoved er blevet kåret som en af Danmarks bedste guider, og han er en mester i at levere interessante fortællinger for både børn og voksne.

Guideture næsten hver dag
Der er guideture næsten hver dag i perioden april-oktober. Turene foregår over hele Bornholm. Som gæster hos os kan I komme gratis med på en af disse tur. Ved jeres ankomst i Sandkås Søpark har vi lagt nogle gratis billetter i en velkomsttaske til jer. Da deltagerantallet er begrænset, gælder tilbuddet desværre ikke grupperejser med over 10 personer. Er I over 10 personer henviser vi i stedet til Bornholms Guide- og Gruppeservice.

Bestil din ferie
Bestil din ferie nu - så kan du allerede i dag begynde at glæde dig til skønne dage på Bornholm. Indtast din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen her - eller ring til os på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm

Vejbeskrivelse

Vejbeskrivelse fra Færgen i Rønne til Sandkås Søpark
Det er nemt at komme fra færgen i Rønne til Sandkås Søpark. Undervejs henter I jeres nøgle på Hotel Klintely, som ligger på vejen til Sandkås Søpark:
* Når I kommer ud fra færgen, følger I skiltene mod Allinge
* Følg Nordre Kystvej/​Rute 159 cirka 1,4 km
* Vælg tredje frakørsel (Haslevej/​Rute 159) i rundkørslen. Fortsæt ad Rute 159 cirka 9,3 km
* Vælg første frakørsel (Bykærvej) i rundkørslen. Fortsæt ad Bykærvej cirka 1,2 km  
* Vælg første frakørsel (Strandvejen/​Rute 159) i rundkørslen. Fortsæt ad Rute 159 i cirka 11,7 km
* Lige efter byskiltet til Allinge drejer I til højre efter Shell tankstationen. Følg Tejnvej/​Rute 158 cirka 1,7 km
* Drej til højre ad Klinteløkken (der er et hvidt skilt i vejsiden, hvor der står "Hotel Klintely")
* Fortsat opad Klinteløkken cirka 400 meter til receptionen på Hotel Klintely
* Når I har fået jeres nøgle i receptionen på Hotel Klintely, vender I bilen og kører tilbage ad Klinteløkken til Tejnvej, hvor I kom fra
* I T-krydset Klinteløkken-Tejnvej drejer I til højre (ned ad bakken i retning mod Tejn og Sandkås)
* Drej til højre efter cirka 400 meters kørsel. Indkørslen er markeret med skiltet "Sandkås Søpark"   
* Velkommen til Sandkås Søpark. P-pladsen til Sandkås Søpark er lige foran jer. Hvis I skal bo i en af de højest beliggende lejligheder, har I mulighed for at køre bilen op til lejlighedsrækken og sætte bagagen af.
* God ferie! 

Adressen til Sandkås Søpark er: Tejnvej 68, Sandkås, 3770 Allinge.

Bestilling
Bestil din ferie ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen her - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.

Fandt du ikke hvad du søgte ?

Ring til os, vi besvarer telefonen alle ugens dage.

+45 56 95 85 66

Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet - det sikrer dig den bedste pris. Og vores priser inkluderer altid rengøring, el-forbrug og gratis afbestillingsforsikring. Vi har således ingen "skjulte" tillæg.

Billige fly- og færgebilletter
Vi bestiller gerne dine fly- og færgebilletter for dig. Og det er altid til en billigere pris, end hvis du selv skulle bestille.

Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger. 

Bestil nu
Vælg dit feriested ved at trykke på billedet for feriestedet - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.