Boderne Nr. 1 - Badeferie med havudsigt
Boderne Nr. 1 ligger i det lille hyggelige fiskerleje Boderne på Bornholms sydkyst. Vælg mellem standard ferielejligheder, lejligheder med flot havudsigt eller et 6-personers-sommerhus med panorama havudsigt. Du bor i dejlige og rolige omgivelser blot 200 meter fra den skønne Boderne Strand. Sommerhuset og ferielejlighederne ligger hævet over terrænet, men med en tilsvarende hævet parkeringsplads, således at du har nem adgang til såvel sommerhuset som lejlighederne.
Strand og shopping
Udover den flotte sandstrand er Boderne også kendt for Bornholms største og mest eksklusive tøjbutik; Stærmose, hvor du kan købe lækre mærkevarer til udsalgspriser. Prøv også at køre de cirka 10 minutter til oplevelsescentret NaturBornholm, hvor du oplever, hvordan Bornholm gennem milliarder af år udviklede sig fra rødglødende lava til nutidens frodige solskinsø. Naturbornholm er et sjovt og spændende besøg uanset alder. På Boderne Nr. 1 bor du tæt på strand og oplevelser. Læs mere om området ved Boderne Nr. 1 her.
Ferielejlighed for 2 personer - Panorama havudsigt
Lejlighed i stueplan: Entre med indgang til badeværelse samt kombineret opholdsrum og lille køkken med blandt andet kaffemaskine, elkedel og køleskab. Opholdsrummet, som har en imponerende panorama havudsigt, har dobbeltseng, spisebord og tv. Fra opholdsrummet er der udgang til egen terrasse med havudsigt. Der er også terrasse ved indgangspartiet, således at du har såvel morgen- som aftensol.
Ferielejlighed for 2 personer - Havudsigt
Lejlighed i stueplan: Entre med indgang til badeværelse samt kombineret opholdsrum og lille køkken med blandt andet kaffemaskine, elkedel og køleskab. Opholdsrummet har dobbeltseng, spisebord og tv. Fra opholdsrummet er der udgang til egen terrasse med flot havudsigt. Der er også terrasse ved indgangspartiet, således at du har såvel morgen- som aftensol.
Ferielejlighed for 2 personer - Standard
Lejlighed i stueplan: Entre med indgang til badeværelse samt kombineret opholdsrum og lille køkken med blandt andet kaffemaskine, elkedel og køleskab. Opholdsrummet har dobbeltseng, spisebord og tv. Fra opholdsrummet er der udgang til egen terrasse. Der er også terrasse ved indgangspartiet, således at du har såvel morgen- som aftensol. Denne lejlighedstype har ikke decideret havudsigt, men du vil have et lille kig til havet, som dog er begrænset af træer.
Ferielejlighed for 2-4 personer - Havudsigt
Lejlighed i stueplan: Entre med indgang til soveværelse (2 enkeltsenge, som kan sætte sammen) samt lille køkken med blandt andet kaffemaskine, elkedel og køleskab. Entreen fører videre i stue med spisebord, tv og sofasofa (2 sovepladser). Fra stuen er der indgang til badeværelse samt udgang til egen terrasse med havudsigt. Der er også terrasse ved indgangspartiet, således at du har såvel morgen- som aftensol.
Sommerhus for 6 personer - Havhytten - Panorama Havudsigt
Den tidligere direktørbolig på Boderne Nr. 1 er omdannet til et flot 6-personers-sommerhus med en imponerende panorama havudsigt. Sommerhuset ligger i første række til havet, og kaldes derfor også for "Havhytten". Sommerhuset er indrettet således: Entre med trappe op til 1. sal samt indgang til badeværelse og stue. Stuen er sammenhængende med spisestuen samt det store og veludrustede køkken. Det er havudsigt fra såvel stuen som spisestuen. På 1. sal er der to soveværelser. Det ene soveværelse har dobbeltseng, mens det andet soveværelse har 4 enkeltsenge, som kan stilles som 2 dobbeltsenge. Fra spisestuen er der udgang til stor terrasse med grill og havemøbler samt selvfølgelig en imponerende havudsigt. Se billeder og læs mere om Havhytten ved at trykke her.
Informationer om Boderne Nr. 1
* Adresse: Boderne 1, Boderne, 3720 Åkirkeby
* Internet: Ja
* Afstand til strand: 200 meter
* Afstand til restaurant: 150 meter til cafe. Restaurant 6 km.
* Egnet for gangbesværede: Ja, Boderne Nr. 1 er også et godt feriested, hvis du er gangbesværet. Der er således ingen trin i eller op til lejlighederne, idet parkeringspladsen ligger hævet, således at du nærmest kan gå direkte fra parkeringspladsen og ind i din lejlighed. Ved nogle af lejlighederne med havudsigt er der dog en terrasse med tre trin.
* Husdyr: I nogle af lejlighederne er husdyr tilladt. Hvis du ønsker at medbringe din hund/kat, beder vi dig orientere os i forbindelse med din booking. Der vil være en merpris på DKK 350,-, hvis du medbringer din hund/kat grundet den ekstra rengøring, som skal udføres efter din afrejse.
* Inkluderet i prisen: Rengøring ved ankomst/afrejse samt strømforbrug er inkluderet i din lejepris.
* Ankomstdag: Du kan frit vælge ankomstdag på ugen, og du behøver heller ikke leje for hele uger. Du kan således også vælge miniferier på ex 3-4 overnatninger. Det giver dig mulighed for at sammensætte ferien helt efter dit valg, ligesom du kan vælge at rejse på de billigste færgedage. De billigste færgedage er som regel mandage, tirsdage, onsdage og torsdage.
Fortrydelsesret
Vi kan alle komme til at fortryde. På Boderne Nr. 1 kan du købe ophold med Fortrydelsesret, som sikrer, at du gratis kan afbestille din ferie, hvis du alligevel ikke har lyst til at rejse. Du behøver ikke at angive nogen årsag, og du kan annullere helt frem til 30 dage inden din ankomst. Prisen er blot 295,- pr. feriebolig. Bestil Fortrydelsesretten samtidig med bestillingen af dit ferieophold. Du kan også læse mere om Fortrydelsesretten her.
Rabat, hvis du vælger 7 eller flere nætter
Du får rabat, hvis du vælger 7 eller flere nætter. Indtast din ønskede periode i bestillingsboksen og se din rabat. Jo flere nætter, at du vælger, jo mere rabat får du.
Prisgaranti
Alle priser er inklusive strøm-, vand- og varmeforbrug, rengøring ved ankomst/afrejse samt gratis mulighed for lån af cykler samt sygdomsafbestillingsforsikring. Der er således ingen skjulte tillæg - og du er sikret prisgaranti.
Priser og bestilling
Se priser for Boderne Nr. 1 ved at trykke på prislisten. Du kan også forespørge på priser inklusive færgeoverfart - samt se ledige perioder - ved at anvende forespørgselsboksen øverst på siden. Vælg lejlighedstype på listen og indtast din ønskede ankomst- og afrejsedag. Hvis du vil bestille flere lejligheder, kan du blot oplyse det i kommentarfeltet. Du er også altid meget velkommen til at ringe til os alle ugens dage: 5695 8566.