Vis pris og ledige perioder

Boligtype

Hvornår vil du afsted?

Gudhjem Feriepark

  • Swimmingpool
  • Legeplads og hoppeland
  • Sjov børneklub
  • Strand og klipper
  • Gode indkøbsmuligheder
  • Tæt på restauranter
kort Gudhjem

+45 56 95 85 66
info@teambornholm.dk

Ring eller skriv til os nu og få gode tips til skønne feriedage på Bornholm. 

Vi besvarer telefonen alle ugens dage.

Gudhjem Feriepark

Adresse
Gudhjem Feriepark
Jernkåsvej 1
3760 Gudhjem
Telefon-Booking: 5695 8566

Afrejsetidspunkt
På afrejsedagen beder vi dig venligst forlade feriehuset kl. 10:00.

Allergivenlige feriehuse
Alle feriehuse er røgfrie. Såfremt du er allergisk overfor husdyr, kan du vælge et feriehus, som er husdyrfri. Meddel os blot dette i forbindelse med din bestilling, så sørger vi for at reservere et allergivenligt feriehus til dig.

Eventuelle allergier overfor dun er heller ikke noget problem, da vores dyner og hovedpuder ikke indeholder dun.

Ankomstdage
Du kan ankomme og afrejse på alle ugens dage - der er altså ingen faste ankomstdage, og du behøver som udgangspunkt ikke at leje for hele uger. Det giver dig mulighed for at sammensætte ferien helt efter dit valg, ligesom du kan vælge at rejse på de billigste færgedage. De billigste færgedage er som regel mandage, tirsdage, onsdage og torsdage.

Ankomsttidspunkt
På ankomstdagen har du ferielejligheden til din rådighed fra klokken 15:00. Læs eventuelt mere under punktet "Nøgleudlevering", hvis du ankommer sent om aftenen.

Barneseng og Barnestole
Du kan gratis låne en babypakke bestående af: Høj stol, barneseng, klapvogn (kraftig paraplyklapvogn m/kaleche hvor ryglænet kan ligges helt ned), puslepude og badekar. Udstyret henter du i receptionen på feriestedet. Vi beder dig venligst reservere babypakken i forbindelse med din bestilling.

Bestille flere huse på én gang
Ønsker du at booke flere feriehuse på én gang, skal du blot lave en almindelig bestilling af ét feriehus og så notere i kommentarfeltet på bestillingsformularen, hvor mange feriehuse som du ønsker. Så foretager vi en manuel håndtering af din bestilling - og vi bestræber os selvfølgelig på at placere feriehusene så tæt på hinanden som muligt.

Betalingsbetingelser
Vi beder dig venligst indbetale et depositum på 25% af rejsens pris senest 14 dage efter, at du har modtaget vores bekræftelse. Restbeløbet skal være os i hænde senest 4 uger før din ankomst. Såfremt du bestiller sent, således at der er under 4 uger til din ankomst, aftaler vi betalingsdatoen med dig.

Bus på Bornholm
Hvis du ønsker at køre med bus til Gudhjem Feriepark, skal du anvende busrute 1. Busrute 1 starter ved færgeterminalen i Rønne og har stoppested cirka 300 meter fra Gudhjem Feriepark. Køretiden fra Rønne til Gudhjem er cirka 60 minutter. Når du kører retur fra Gudhjem til Rønne, kan du bruge busrute 4. Køreplanen for busruterne samt oversigtskort over samtlige busruter på Bornholm finder du her: www.bat.dk.

Cykeludlejning
Du kan leje cykler i receptionen - husk blot at bestille dem senest dagen inden.

Priserne pr. cykel er:
1 dag: 75 DKK
2 dage: 150 DKK
3 dage: 215 DKK
4 dage: 275 DKK
5 dage: 300 DKK
6 dage: 325 DKK
1 uge 350 DKK

Dyner og Sengelinned
Der er dyner og hovedpuder i feriehuset. Sengelinned og håndklæder beder vi dig venligst om at medbringe. Alternativt kan du leje det i receptionen for 85 DKK for sengetøj og 25 DKK for håndklæder. Husk gerne at forudbestille, hvis du ønsker at leje sengelinned/håndklæder.

Handicapforhold
Husene i Gudhjem Feriepark er ikke handicapvenlige, da soveværelserne er beliggende på 1. sal.

Hunde og Katte
Hunde og katte er meget velkomne på Gudhjem Feriepark, idet vi har en række huse, som er forbeholdt gæster med husdyr. Ophold for 4-benede venner koster DKK 250, som dækker omkostningen til den ekstra rengøring efter jeres ophold. Hvis du medbringer 3 eller flere hunde er prisen DKK 500. Vi har hvert år mange gæster, som tager deres hund eller kat med til Bornholm. Det er nemt - du skal blot huske, at de svenske toldmyndigheders krav skal være opfyldt. Normalt er reglerne for indførsel af dyr til Sverige restriktive. Dog er reglerne meget lempelige, når du "blot" er på gennemrejse til Bornholm. Læs eventuelt mere her: Hund/kat til Bornholm

Indkøb
100 meter fra Gudhjem Feriepark ligger Dagli'Brugsen i Gudhjem.

Internet
Der er gratis trådløst internetadgang i alle lejligheder i Gudhjem Feriepark. Sendestyrken kan variere afhængig af antallet af samtidige brugere. Hvis du skal bruge internetforbindelsen til jobmæssige forhold, anbefaler vi derfor, at du medbringer eget mobilt bredbånd. Såfremt nettet ikke fungerer optimalt, giver dette ikke grundlag for økonomisk kompensation.

Køkkenudstyr
Feriehusene i Gudhjem Feriepark har et veludstyret køkken - herunder service til 6 personer. Du behøver derfor ikke at medbringe køkkenservice eller lignende.

Morgenmad
Hvis du har lyst til "at slippe" for at lave morgenmad, kan du i perioden 19/4 - 18/10 tilkøbe morgenmad på vores nærliggende feriested: Pension Koch, som ligger 400 meter fra Gudhjem Feriepark. Prisen er DKK 80 pr. person pr. dag. Vi beder dig venligst oplyse ved din bestilling, hvis du ønsker at bestille morgenmad.

Nøgleudlevering
Nøgleudlevering sker i receptionen på Gudhjem Feriepark. Hvis du ankommer udenfor receptionens åbningstid, vil du i nøgleskabet på højre side af receptionsdøren finde en kuvert med dit navn påført. I denne kuvert ligger din nøgle, samt information om hvilket feriehus du skal bo i.

Parkering
Der er gratis parkering ved Gudhjem Feriepark. Feriehusene ligger placeret 10-100 meter fra parkeringspladsen. Hvis du ønsker en speciel placering af jeres feriehus, beder vi dig orientere os, når du bestiller din ferie.

Pensionistrabat
Hvis du er pensionist, har du mulighed for at opleve Bornholm til nogle helt særlige priser. Når du bestiller ophold inklusive færgetransport med bil, skal du blot markere i bookingfeltet, at du ønsker en "Pensionistbil-billet", så får du en færgebillet til en særligt rabatteret pris. Der er følgende regler for, at kunne opnå pensionistrabatten:
* Mindst én af rejsedeltagerne skal være pensionist eller førtidspensionist
* I må maksimalt være to personer i bilen (der må dog også gerne være op til tre børn under 11 år med i bilen)
* Pensionistrabatten kan ikke opnås på tilbudsrejser, hvor der i forvejen er givet rabat på færgebilletten (tilbudsrejser er de rejser, som står på forsiden af vores hjemmeside)

Bemærk venligst, at færgeselskabet kan have begrænsninger på antallet af pensionistbilletter på udvalgte færgeafgange - der er eksempelvis meget få pensionistfærgebilletter på weekender i højsæsonen.

Rengøring
Ferie skal være ferie! Derfor sørger vi for at rengøre feriehuset ved din ankomst/afrejse - så er du altid sikker på, at feriehuset er ordentligt rengjort, når du ankommer, ligesom du er fri for arbejdet med selv at skulle gøre rent inden din afrejse. Når du bestiller via os, er rengøring altid inkluderet i din lejepris. Ved din afrejse beder vi dig således blot sørge for, at eventuelt affald er lagt i skraldeposen, samt at køkkenservicet er rengjort.

På Gudhjem Feriepark tænker også rengøringspersonalet i miljøvenlige baner. Alle rengøringsmidler er således svanemærkede/miljørigtige.

Strygejern
Du kan låne strygejern og strygebræt i receptionen - og det er selvfølgelig gratis for dig.

Telefonnummer
Telefonnummeret til Gudhjem Feriepark er: + 45 56 95 85 66

Bestil nu
Bestil din ferie på Gudhjem Feriepark ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden - eller mail/ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.

 

Fandt du ikke hvad du søgte ?

Ring til os, vi besvarer telefonen alle ugens dage.

+45 56 95 85 66

Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet - det sikrer dig den bedste pris. Og vores priser inkluderer altid rengøring, el-forbrug og gratis afbestillingsforsikring. Vi har således ingen "skjulte" tillæg.

Billige fly- og færgebilletter
Vi bestiller gerne dine fly- og færgebilletter for dig. Og det er altid til en billigere pris, end hvis du selv skulle bestille.

Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger. 

Bestil nu
Vælg dit feriested ved at trykke på billedet for feriestedet - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.