I området - Rø Golfhus

  • Rolig beliggenhed
  • Skønt naturområde
  • Tæt på golfbane
  • Flotte feriehuse
kort
Rø Golfbane er en af Danmarks smukkeste

Rø Golfbane er en af Danmarks smukkeste

Borgedalssøen er en skjult perle i Rø Plantage

Borgedalssøen er en skjult perle i Rø Plantage

Besøg de flotte Helligdomsklipper

Besøg de flotte Helligdomsklipper

Gudhjem er Danmarks eneste bjergby

Gudhjem er Danmarks eneste bjergby

Fantastiske feriedage i Rø

Mellem Allinge og Gudhjem finder du Bornholms mindste sogn, byen Rø. Navnet ”Rø” stammer tilbage fra 1400-tallet, da den daværende kirke i sognet havde et flot rødt tag. Rø er en rolig by, hvor du har nem adgang til fantastiske naturoplevelser.

Rø Golfbane

Som navnet antyder er Rø Golfhus perfekt til dig med interesse for golf. Med Rø Golfbane som nabo, kan du nyde en afslappende dag på golfbanen, som er et af landets bedste, og flotteste anlæg. Golfanlægget er designet af den internationale anerkendte golfbanearkitekt, Line Mortensen. På golfbanen får du samtidig en rig naturoplevelse, hvor du både kan nyde udsigten af granskov, løvskov, nedlagte stenbrud samt klipper. Tag for eksempel en tur på Old Course eller New Course banen. Golfbanen har desuden øvelsesområder for alle niveauer, og er også udstyret med driving range, putting green, green fees, to 18-hullers baner og en 3-hullers bane. Rejser du med familie eller børn, så vil de helt sikkert også elske muligheden for at spille fodboldgolf. Hvis sulten har meldt sig, så kan du tage et smut forbi Restaurant Stenby Mølle, som er placeret lige ved golfbanen. Her kan du få en sludder med andre golf-interesserede, eller du kan i ro og mag nyde en god bid mad.

På en flot tur i naturen

I Rø finder du et flot skovområde, bedre kendt som Rø Plantage, som blev anlagt for cirka 150 år siden.
Følg den markerede vandresti på cirka 5,5 km, hvor du kommer igennem et fantastisk flot kuperet terræn med sprækkedale, klipper og skovsøer. I plantagen finder du også en cykelsti langs den nedlagte jernbanestrækning mellem Rø og Klemensker. Tag bare picnickurven med – på turen kommer du forbi både rastepladser og grillpladser, der giver god mulighed for at tage en pause i idylliske omgivelser. I Rø Plantage finder du også en af Bornholms skjulte perler, som er et yndet besøgssted for mange lokale bornholmere – nemlig den populære Borgedalssø. Borgedalssøen blev opstemmet efter en voldsom storm i 1967, hvor en stor del af plantagens træer væltede. For at beskytte så meget træ som muligt mod råd og insekter, blev vandløbet der løb igennem sprækkedalen opstemmet til et opbevaringssted for træet.  

Rø Plantage er også hjemsted for Flagermusehuset, som er et spændende formidlingscenter for flagermus. Bornholm er det sted i Danmark, som huser flest forskellige arter af flagermus. I underetagen kan du se den spændende flagermuse-udstilling, og hvis du kigger op, så kan du se flagermusene flyve ind og ud af tagetagen. Flagermusene bor nemlig oppe på loftet, og selvom du ikke må gå op og forstyrre dem, så kan du i underetagen følge med i flagermusene med et live-kamera. Vil du se flere flagermus, så bør du ved tusmørke bevæge dig ud på Flagermuse-stien som begynder ved Flagermusehuset. Stien er cirka 750 meter lang og anlagt med skilte, så du nemt kan finde vej.

Tæt på fantastiske naturseværdigheder

Ikke langt fra dit feriehus finder du en af Bornholms smukkeste sprækkedale med fantastiske cykel- og vandrestier i området "Kleven". Gå en tur i historiens spor med klipper, der rejser sig om dig på en nedlagt jernbanestrækning. Jernbanestrækningen blev kaldt Nordlandsbanen og fragtede bornholmerne fra Rønne til Sandvig med damplokomotiver. I dag må du tage turen til fods eller på cykel – til gengæld får du en naturoplevelse som du aldrig havde fået den i et damplokomotiv.

Fra Rø Golfhus har du cirka 3 kilometer til Helligdomsklipperne. Oplev de imponerende klippeformationer, som på de højeste punkter går op til 22 meter lodret op. Vind og vejr har med tiden skabt et kuperet landskab af klipper og grotter i Bornholms granit. En proces der har taget flere tusinde år, men som i dag giver anledning en smuk naturoplevelse. Oplev både klipper, såsom måneskinsklippen, capriklippen, kærlighedsbænken eller du kan tage en tur ned i grotterne "Den Tørre Ovn" eller "Den Våde Ovn". En fantastisk anderledes måde at se klipperne på, er ved at tage bådturen med M/S Thor. Ved Gudhjem Havn kan du stige på M/S Thor og tage med på en timelang bådtur, hvor skibsføreren vil fortælle dig de mest spektakulære anekdoter om Helligdomsklipperne.

Gudhjem

Cirka 6,5 kilometer øst for Rø finder du Gudhjem, som er en af Bornholms mest specielle byer, også kendt som Danmarks eneste bjergby. Tag en tur til Gudhjem og oplev de krogede gader, der snor sig op ad stejle klippeskrænter. Du har måske hørt udtrykket ”Sol over Gudhjem”, og Gudhjem lever op til dette på mere end bare én måde. Gudhjem er kendt for at have et ”magisk” lys udover havet. Gudhjems placering på nordkysten af Bornholm betyder, at når solen går ned vest for øens nordspids, så bliver byen og havet indhyllet i en magisk farvetone. Både danske og internationale kunstnere har valfartet til Bornholm i århundreder for at lade sig inspirere og portrættere det magiske lys. Vil du opleve sol over Gudhjem på en helt anden måde, så skal du tage en tur forbi Gudhjem Røgeri. ”Sol over Gudhjem” er nemlig en lokal klassisk egnsret, som du kan finde på røgeriernes menukort.

Når du er i Gudhjem, må du endelig ikke tage hjem uden at have fået en god is, og det er lige hvad Gudhjem Is har at byde på. Det er lige før du kan springe frokosten over – den største is på ishusets menu er nemlig mere end 50 cm høj og vejer mere end 1,5 kg.  

Bestil din ferie i Rø Golfhus

Se priser for Rø Golfhus ved at trykke på prislisten. Du kan forespørge på priser inklusive færgeoverfart - samt se ledige perioder - ved at anvende forespørgselsboksen på denne side. Du er også altid velkommen til at ringe til os alle ugens dage: 5695 8566.

Vis pris og ledige perioder

Rø Golfhus: Feriehus til 4 personer
Hvornår vil du afsted?
Fra Rø har du ikke langt til Tejn Havn

Fra Rø har du ikke langt til Tejn Havn

Nyd en frokost på Gudhjem Røgeri

Nyd en frokost på Gudhjem Røgeri

Besøg Allinge by på din ferie i Rø

Besøg Allinge by på din ferie i Rø

Tag med M/S Thor på en flot bådtur

Tag med M/S Thor på en flot bådtur

Smag den lokale egnsret "Sol over Gudhjem"

Smag den lokale egnsret "Sol over Gudhjem"

Fandt du ikke, hvad du søgte?

Så ring til os: Vi har åbent 08:00 – 17:00 i hverdage og 08:00 - 16:00 i weekenden. Du kan selvfølgelig også maile til os.

+45 56 95 85 66

info@teambornholm.dk

Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet. Dét sikrer dig den bedste pris – og vores priser inkluderer altid rengøring, strømforbrug samt gratis sygdomsafbestillingsforsikring. Vi har således ingen ”skjulte” tillæg. 

Fortrydelsesret
Du kan tilkøbe en Fortrydelsesret, som giver dig mulighed for at afbestille uden omkostninger.

Fly- og færgebilletter
Vi hjælper dig gratis med at bestille dine fly- og færgebilletter.

Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger.