Savværket i Svaneke
Savværket i Svaneke består af seks lækre ferielejligheder. Som navnet indikerer, er lejlighederne indrettet i Svanekes tidligere savværk. Udvendigt er den flotte bygning bevaret - eksempelvis står den gamle kran stadig foran bygningen og vidner om en tid, hvor kæmpe rundsave omdannede store træstammer til tømmer. Nu er her i stedet ro og idyl. Indvendigt er hele savværket totalombygget, og lejlighederne er designet af indretningsarkitekt Lone Barslund. Lejlighederne er opdelt i to størrelser:
Lejlighed for 4 personer (60 m2) - Indretningsbeskrivelse
Lejlighed beliggende i stueplan. To soveværelser (et soveværelse med dobbeltseng og et soveværelse med to enkeltsenge), badeværelse, stort køkken, stue med tv og sofaarrangement. Fra lejligheden er der direkte udgang til terrasse.
Lejlighed for 7 personer (105 m2) - Indretningsbeskrivelse
Lejlighed beliggende i 2 plan (1. og 2. sal). 1. sal er indrettet med entré, badeværelse, stor stue med tv og sofaarrangement, stort køkken og spiseplads. Fra 1. sal er der opgang til 2. sal, hvor der er tre dejlige soveværelser. I hvert soveværelse er der en dobbeltseng, og i det ene soveværelse er der yderligere en enkeltseng. Alle soveværelserne har kvist eller altan, således at soveværelserne er lyse og indbydende. Der er adgang til fælles terrasse via trappe fra 1. sal. Du kan tilkøbe en lejlighed med havudsigt ved at vælge "Lejlighed 7 personer med havudsigt" i bestillingsboksen.
Skøn beliggenhed
Svaneke Savværk ligger skønt placeret i Svaneke med blot 400 meter til Svaneke Torv med forretninger, restauranter og et hyggeligt torveliv. Prøv også at gå via markstien til Svanekes gamle bydel. Markerne starter 150 meter fra Svaneke Savværk. Foran dig troner Svanekes røde kirke og viser vej. Nyd blomsternes duft og den flotte havudsigt undervejs. Ved kirken kan du dreje hen mod Torvet eller til Svaneke Havn, hvor lystbåde og lokale fiskere skaber en dejlig stemning. Svaneke er nok den mest eftertragtede ferieby på Bornholm - og når du har besøgt Svaneke Savværk, ved du hvorfor.
Nabo til Bryggergården
Svaneke Savværk er nabo til feriestedet Bryggergården, hvor der er mindre lejligheder. Hvis I er en stor familie/gruppe med forskellige ferieønsker, kan du derfor vælge at bestille en kombination af lejligheder på Svaneke Savværk og Bryggergården. Læs mere om Bryggergården ved at trykke her eller ring til os på 56 95 85 66 for at få flere informationer.
Tryghedsgaranti
Verden er blevet uforudsigelig. På Savværket kan du købe ophold med Tryghedsgaranti, som sikrer, at du gratis kan afbestille din ferie, hvis du alligevel ikke har lyst til at rejse. Du behøver ikke at angive nogen årsag, og du kan annullere helt frem til 30 dage inden din ankomst. Prisen er blot 295,- pr. feriebolig. Bestil Tryghedsgarantien samtidig med bestillingen af dit ferieophold. Du kan også læse mere om Tryghedsgarantien her.
Rabat, hvis du vælger 7 eller flere nætter
Du får rabat, hvis du vælger 7 eller flere nætter. Indtast din ønskede periode i bestillingsboksen og se din rabat. Jo flere nætter, at du vælger, jo mere rabat får du.
Informationer om Svaneke Savværk
* Adresse: Storegade 39, 3740 Svaneke
* Hårde hvidevarer i køkken: Komfur, opvaskemaskine samt køleskab med lille fryser, el-kedel samt kaffemaskine.
* Vaskemuligheder: Ja, der er vaskemaskine med tørretumbler i alle lejligheder
* Byggeår: 2018
* Husdyr: I nogle af lejlighederne er det tilladt at medbringe hund/kat. Meddel os venligst i forbindelse med din bestilling, hvis du har din hund
eller kat med. Tillægsprisen for at medbringe husdyr er DKK 350 grundet ekstra rengøring (totalpris pr. ophold)
* Røg: Alle lejligheder er røgfrie
* Internet: Ja, der er gratis fiber-internet i alle lejligheder på Svaneke Savværk
* Parkering: Du kan gratis parkere lige ved lejlighederne på Svaneke Savværk
* Ankomstdag: Der er som udgangspunkt valgfri ankomstdag på ugen. I perioden 1. juli - 12. august er lørdag fast ankomstdag for lejlighederne.
* Ankomst-Afrejse-tidspunkt: Du kan ankomme fra klokken 15:00 på ankomstdagen. Afrejse er senest klokken 10:00 på afrejsedagen
* Slutrengøring, vand- og elforbrug: Såvel rengøring som vand- og elforbrug er inkluderet i din lejepris
* Senge-/madrasstørrelse
* Lejlighed for 4 personer
* Værelse 1: 1 dobbeltseng 200 x 180 cm
* Værelse 2: 2 enkeltsenge 200 x 90 cm
* Lejlighed for 7 personer
* Værelse 1: 1 dobbeltseng 200 x 180 cm
* Værelse 2: 1 dobbeltseng 200 x 160 cm
* Værelse 3: 2 enkeltsenge 200 x 80 cm og 1 enkeltseng 200 x 90 cm
Bestil din ferie nu
Indtast din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på denne side, og se hvor billigt du kan bo i de skønne lejligheder på Svaneke Savværk.
Vi håber, at du fandt hvad du søgte. Du kan også se vores øvrige ferielejligheder og sommerhuse på Bornholm her - eller ring til os til på 56 95 85 66.