Strik Bornholm 9. - 11. september 2022

  • Strik
  • Strik- og hækling
  • Hækl
  • Hygge
kort Allinge

*** Vindere af lodtrækningspræmier ***

Hver dag trækkes der lod blandt alle dagens besøgende om nogle skønne præmier sponsoreret af forskellige stande ved Strik Bornholm 2020

Søndagens vindere:
Anne Hammer
Marianne Elstrøm
Bente Blid
Lykke Thomsen
Inga Henriksen
Charlotte Nobel
Stine Reuter
Anne Louise Mikkelsen

Lørdagens vindere:
Inger Kofoed
Kirsten Sauerberg
Rebecca Skov
Anne-Mari Djurhuus
Pernille Brændstrup
Susanne Spor
Dagmar Svendsen
Marlene Petersen

Fredagens vindere:
Inge Petersen
Kirsten Skaarup
Ulla Høgsted
Elise Ipsen
Mie Jensen
Bodil Kromann

Strik Bornholm
Hvert andet år byder Bornholm velkommen til tusindvis af glade strikkere, når strikkefestivalen Strik Bornholm åbner. Her på siden kan du læse mere om den hyggelige festival, som finder sted i Bornholms Idræts & Kulturcenter midt i Allinge.

Strik Festivalpakke
Til Strik-Bornholm har du mulighed for at købe en Strik Festivalpakke med både overnatning, entre og adgang til vores Strikkecafe. Vi hjælper dig også gerne med at bestille transporten til og fra Bornholm - uanset om du vælger at komme med bil eller med Bornholmerbussen.

Nyheder om Strik Bornholm
Du kan også holde dig opdateret på FacebookInstagram og Nyhedsbrev

Ledsager til festivalen
Hvis du vil have en workshoppause eller du mangler argumentet for at få din mand med til Bornholm, så tilbyder vi under Strik Bornholm et spændende ”ledsagerprogram” med non-strik aktiviteter, hvor vi går på opdagelse på det skønne Nordbornholm. Du kan se mere om aktiviteterne under fanen "Andre aktiviteter" og bestille her

Information og presseklip
Allinge bykort

Tak for denne gang!

Kære alle 

Tusind tak for I var med til at gøre Strik Bornholm til en dejlig, tryg og hyggelig oplevelse. I har været eksemplariske i Messehallen og fulgt alle retningslinjer omkring Covid-19, så det har været en let opgave for os at kontrollere. Det er vi meget taknemmelige for!

Vi har fået masser af roser af jer for et godt arrangement, hvilket I skal vide, at vi sætter stor pris på. Forud er gået ekstra mange timers forberedelse på grund af de specielle forhold, som vi har i øjeblikket, men alle vores tanker "omsatte" I til handling, så arrangementet som tidligere skrevet blev et trygt og sikkert sted at være.

Vores workshops blev ligeledes en stor succes, hvor der var masser af inspiration at hente til det kommende strikkeprojekt. Placeringen af vores workshops skete ligeledes efter princippet ”største hold får altid det største lokale”, så der var mest mulig rum til alle deltagere. Derfor kan I have oplevet at blive ”flyttet” rundt, hvis I havde meldt jer til workshops formiddag og eftermiddag.

Vi vil endnu engang takke for den store og flotte opbakning til Strik Bornholm og håber at se jer igen i 2022, hvor Strik Bornholm afholdes fra den 9. - 11. september.

Strik Bornholm 2022

Nyheder om Strik Bornholm
Vi opdaterer løbende med nyheder om Strik Bornholm 2022 på vores Website, FacebookInstagram og Nyhedsbrev.

Strik-Festivalpakke
Det skal være nemt og enkelt at deltage i Strik Bornholm. Vi har derfor lavet en samlet pakke, hvor du får alt fra overnatning til fri adgang til messehallen og rabat på de workshops, som du bestiller. Strik-Festivalpakken kan bestilles på feriestederne Storløkke Feriepark, Æblehaven, Klintely, Sandkås Søpark og Sandvig Søpark.
Send en mail eller ring hvis du ønsker at forhåndbooke en festivalpakke til 2022.

Storløkke Feriepark

Storløkke Feriepark. Allinge-Sandvig. Flotte feriehuse. God beliggenhed.
Storløkke Feriepark er en hyggelig feriepark beliggende i rolige omgivelser i Allinge. Nyd den flotte havudsigt fra centerbygningen. Mærk følelsen af ferie. 

Type 1- Feriehus for 2 personer
Feriehus på 34 m2: Entré, badeværelse med dusch og wc, kombineret opholds- og soverum med to sovepladser (sovesofa), tv, køkken med el-komfur, køleskab med lille frostbox, kaffemaskine og elkogekedel. Lukket solgård/terrasse med havemøbler. 

Type 2- Feriehus for 2-4 personer
Feriehus på 45 m2: Entré, badeværelse med dusch og wc, soveværelse med 2 senge, kombineret opholds- og soverum med to sovepladser (sovesofa), tv, køkken med el-komfur, køleskab med lille frostbox, kaffemaskine og elkogekedel. Lukket solgård/terrasse med havemøbler. 

Type 3- Feriehus for 4-6 personer
Feriehus på 58 m2: Entré, 2 sove-værelser med hver 2 senge, bade-værelse med dusch og wc, kombineret opholds- og soverum med to sove-pladser (sovesofa), tv, køkken med el-komfur, køleskab med lille frostbox, kaffemaskine og elkogekedel. Lukket solgård/terrasse med havemøbler.

Æblehaven Feriecenter

Æblehaven. Allinge-Sandvig. Velindrettede feriehuse. Hyggelig beliggenhed.
Æblehaven er idyllisk beliggende i en tidligere æbleplantage. Om foråret blomstrer træerne i smukke hvide og rosa farver. I sensommeren kan I sætte tænderne i de lækre æbler og smage sommerens mange solskinstimer.

Lækre feriehuse for 4-6 personer
Glæd jer til nogle lækre feriehuse, som er indrettet for 4-6 personer.

400 meter til den gamle kystredningssti
400 meter fra Feriecenter Æblehaven ligger stranden og den gamle kystredningssti. Tag på en flot tur langs kystredningsstien. Selvom vejret er varmt, solen skinner og strandens hvide sand er flot, så forestil jer, hvordan turen har været i gamle dage på en stormende vinterdag, mens skibene til søs forsøgte at undgå klippekysten. 

Klintely

Hotel Klintely, Sandkås
Klintely byder jer velkommen med hyggelige ferielejligheder og huse, der alle har havudsigt/havkig. Klintely er beliggende i Sandkås ved Allinge. De mange helleristninger ved Klintely vidner om, at området allerede for årtusinder har været et eftertragtet sted for mennesket. Stranden ligger blot 400 meter fra Klintely, mens cykel- og vandrestierne starter lige ved døren. Bag Klintely finder I "Storedalen", som er en smuk sprækkedal formet i istiden.

Lejlighed for 2 personer
Lejlighed på 27m2. Éntre, kombineret sove- og opholdsværelse med satellit-tv, køkkenniche med 2 kogeplader, køleskab, lille frostbox, microovn, el-kogekedel og kaffemaskine. Badeværelse med dusch og wc. Egen terrasse med havemøbler og med eller uden havudsigt. Alle lejligheder i denne lejlighedstype er moderniseret i 2016.

Lejlighed for 2-4 personer
Lejlighed på 45m2. Éntre, soveværelse med to senge, stue med to sovepladser og satellit-tv, køkken med el-komfur, lille frostbox, køleskab, ovn, el-kogekedel og kaffemaskine. Badeværelse med dusch og wc. Egen terrasse med havemøbler og havudsigt.

Feriehuse for 6-8 personer
Feriehus på 78 m2 med havkig. Stort kombineret køkken og stue med havkig, stue med hems (2 sovepladser) tv og brændeovn. 2 soveværelser hver med 1 dobbeltseng samt 1 soveværelse med 2 enkeltsenge. Badeværelse med bruseniche, toilet, gulvvarme, tørretumbler og vaskemaskine. Opvaskemaskine og pusleplads. Internetadgang. To terrasser med grill på én af terrasserne. 

Sandkås Søpark

Lejlighederne i Sandkås Søpark
Lejlighederne i Sandkås Søpark ligger i to rækker, hvor den øverste lejlighedsrække kigger ud over den forreste række. Lejlighederne for 2 personer ligger i første række, mens lejlighederne for 2-4 personer ligger placeret højere oppe.

Lejlighederne for 2 personer med havudsigt
Entre med indgang til badeværelse og køkken. Fra køkkenet fortsætter I til den kombinerede stue og soveværelse med dobbeltseng. I stuen er der spiseplads til to personer, to sofastole, sofabord samt tv, ligesom I har adgang til terrasse med havemøbler, solvogn og egen grill. Køkkenet er veludstyret med blandt andet komfur, køleskab, opvaskemaskine og microovn.

Lejlighed for 2-4 personer med havudsigt
Entre med indgang til badeværelse og køkken. Fra køkkenet fortsætter I til den kombinerede stue og soveværelse, hvor der er dobbeltseng, sovesofa (sovemulighed for 2 personer), sofabord, tv samt spiseplads til fire personer. Fra lejligheden har I adgang til en lukket terrasse med havemøbler og egen grill. Adgangsvejen til lejlighederne for 2-4 personer er relativt stejl, hvorfor vi ikke anbefaler denne type lejligheder til gæster med gangbesvær. Køkkenet er veludstyret med blandt andet komfur, køleskab, opvaskemaskine og microovn.

Sandvig Søpark

Sandvig Søpark. Ferielejligheder for 2-4 eller 4-6 personer i Sandvig.
Sandvig Søpark blev færdigbygget i maj 2015. Glæd jer til nogle nye og flotte ferielejligheder i et skønt naturområde mellem den idylliske Hammersø og Sandvig Strand.

Lejlighedernes indretning
Lejlighederne er indrettet i en eksisterende bygning, hvor næsten alt undtaget taget er blevet udskiftet. Lejlighedernes indretning er designet af den kendte bornholmske designer Pernille Bülow. I kan derfor glæde jer til at bo i nogle helt nye og lækre lejligheder. Ferielejlighederne, som alle er beliggende i stueplan, er indrettet for 2-4 personer (53 m2) eller 4-6 personer (63 m2). Indretningen er således: Entre. Soveværelse med dobbeltseng. Stue med stort køkken inklusive køleskab med frostbox samt opvaskemaskine. I stuen er der to sovepladser på sovesofaen. Badeværelse. Lejlighederne for 4-6 personer har derudover en sovealkove med dobbeltseng. 

Billeder fra Strik Bornholm

En af standene i Messehallen

En af standene i Messehallen

Udsigt fra Domen

Udsigt fra Domen

Find massere af inspiration i Messehallen

Find massere af inspiration i Messehallen

Strik til Danmarks bedste udsigt

Strik til Danmarks bedste udsigt

Strikkecafé i Domen

Strikkecafé i Domen

Garn i alle mulige farver og former

Garn i alle mulige farver og former

Glade Strikkefestival deltagere

Glade Strikkefestival deltagere

En workshop med Vithard Villumsen

En workshop med Vithard Villumsen

Koncentrerede workshopdeltagere

Koncentrerede workshopdeltagere

Tips og tricks uddeles blandt besøgende

Tips og tricks uddeles blandt besøgende

En af standene i Messehallen

En af standene i Messehallen

Du finder mange spændende ting i Messehallen

Du finder mange spændende ting i Messehallen

Billeder fra området

Hammershus

Hammershus

Slik sol på stranden næs

Slik sol på stranden næs

Sandstrand og knejsende klipper

Strik Bornholm finder sted i Allinge på Nordbornholm. Allinge var første rejsemål, da Bornholms turisme begyndte i starten af 1900-tallet. Strandene ved Allinge er ikke Bornholms største, men det er nogle af de mest hyggelige. Den særprægede og flotte kombination af sandstrand og knejsende klipper var formentlig også årsagen til, at såvel det danske som det tyske borgerskab strømmede til Allinge for hundrede år siden. 

Nordeurops største borgruin
Lige udenfor Allinge ligger Hammerknuden med Nordeuropas største borgruin: Hammerhus. Glæd jer til vandreture med en mageløs panoramaudsigt. Og for de modige kan panoramaudsigten byttes ud med en svævetur i Danmarks længste svævebane...

Selve Allinge er en charmerende havneby. Der er en årlig Jazz Festival, kræmmer-markeder, byfester og omkring havnen summer de små cafeer af liv og stemning. Rundt om Allinge ligger mange af de seværdigheder og attraktioner, som er med til at gøre en ferie på Bornholm til noget helt specielt. 

Krølle Bølle og de flyvende tallerkner
Allinge og Nordbornholm er også hjem for Bornholms sagnfigur - den lille troldeunge "Krølle Bølle". Hvis I har børn med på ferien, vil de elske at få læst historier om Krølle Bølle og hans eventyrlige oplevelser. Om det er Krølle Bølle, der er på spil eller ej, er ikke til at sige, men i bogen "Det mystiske Danmark" er der mange beretninger om mystiske lysende genstande, som med høj fart bevæger sig henover himlen på Nordbornholm. Eksempelvis har en tysk turist set et tallerkenformet fartøj flyve ud fra Hammerknuden gennem en stor åbning, der pludselig viste sig i klippevæggen. Kort tid efter berettede flere lystsejlere at have set et tilsvarende fartøj flyve op fra havet ved Hammerknuden og fortsætte lodret op i himlen, indtil de tabte det af syne.

Spændende bådtur fra Hammerhavnen
Fra Hammerhavnen lidt nord for Allinge er det ikke rumskibe, men små hyggelige både som tager jer på tur ned langs kysten. Set fra vandsiden bliver klippekysten endnu mere dramatisk. Når I passerer nedenfor den gamle borgruin Hammershus, vil I levende kunne forestille jer, at borgen var en uindtagelig fæstning i middelalderens urolige Danmark. Oplevelserne bliver krydret af fortællinger fra jeres bådfører - og det gør bestemt ikke oplevelserne mindre spændende.

Billeder fra Bornholm

Nordbornholms Røgeri i Allinge

Nordbornholms Røgeri i Allinge

Christiansøfarten i Gudhjem

Christiansøfarten i Gudhjem

Gudhjem Havn

Gudhjem Havn

Nyd klipperne

Nyd klipperne

På tur med Hammerhavnens Baadfart

På tur med Hammerhavnens Baadfart

Sandvig strand

Sandvig strand

Klippeformationen Løvehovederne

Klippeformationen Løvehovederne

Hammerhavnen

Hammerhavnen

Melstedgaard Landbrugsmuseum

Melstedgaard Landbrugsmuseum

Dueodde

Dueodde

Østerlars Rundkirke

Østerlars Rundkirke

Helligdommen

Helligdommen