Praktisk information om Dueodde Strandlejligheder
Adresse
Dueodde Strandlejligheder
Sirenevej 2, Dueodde
3730 Nexø
Telefon: 56 95 85 66
Mail: info@teambornholm.dk
Ankomstidspunkt
På ankomstdagen har du ferieboligen til din rådighed fra kl. 16:00. Læs eventuelt mere under punktet "Nøgleudlevering", hvis du ankommer sent om aftenen.
Afrejsetidspunkt
På afrejsedagen beder vi dig venligst forlade ferieboligen kl. 10:00, således at vi kan nå at rengøre den, inden at de næste gæster ankommer.
Ankomstdage
Dueodde Ferielejlighed:
Som udgangspunkt kan du frit vælge ankomstdag på ugen. I nogle perioder kan der af hensyn til de øvrige bookinger på Dueodde Strandlejligheder dog være begrænsninger på valg af ankomstdag. Du behøver som udgangspunkt heller ikke at leje for hele uger. Dét giver dig mulighed for at sammensætte ferien helt efter dit valg, ligesom du kan vælge at rejse på de billigste færgedage. De billigste færgedage er som regel mandage, tirsdage, onsdage og torsdage.
Dueodde Sommerhus:
Ankomstdag: I perioden 9. juni - 1. september er søndag ankomst-/afrejsedag. I øvrige perioder kan du som udgangspunkt frit vælge ankomstdag på ugen. I nogle perioder kan der af hensyn til de øvrige bookinger på Balka Ferielejligheder dog være begrænsninger på valg af ankomstdag. Udenfor perioden 9. juni - 1. september behøver du som udgangspunkt ikke at leje for hele uger, således at du ex også kan tage miniferier på 4 nætter. Dét giver dig mulighed for at sammensætte ferien helt efter dit valg, ligesom du kan vælge at rejse på de billigste færgedage. De billigste færgedage er som regel mandage, tirsdage, onsdage og torsdage.
Allergivenlige lejligheder
Alle ferieboligerne er røgfrie. Såfremt du er allergisk overfor husdyr, kan du på Dueodde Strandlejligheder vælge en feriebolig, hvor der ikke har været husdyr. Meddel os dette i forbindelse med din bestilling, så sørger vi for at reservere en allergivenlig feriebolig til dig. Eventuelle allergier overfor dun er heller ikke noget problem, da vores dyner og hovedpuder ikke indeholder dun.
Betalingsbetingelser
Vi beder dig venligst indbetale et depositum på 25 % af rejsens pris senest 10 dage efter, at du har modtaget vores bekræftelse på din bestilling. Restbeløbet skal indbetales senest 45 dage inden din ankomst. Såfremt du bestiller sent, således at der er under 45 dage til din ankomst, beder vi dig betale dagen efter, at du har modtaget vores bekræftelse på din bestilling.
Bestille flere ferieboliger på én gang
Ønsker du at bestille flere ferieboliger på én gang, skal du blot lave en almindelig bestilling af én feriebolig, og så notere i kommentarfeltet på bestillingsformularen, hvor mange ferieboliger som du ønsker. Så foretager vi en manuel håndtering af din bestilling - og vi bestræber os på at placere ferieboligerne så tæt på hinanden som muligt. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at bestille på telefon 56 95 85 66.
Bus til Dueodde Strandlejligheder
Dueodde Strandlejligheder ligger 150 meter fra busstoppestedet på Dueodde. Dermed kan du nemt komme til og fra resten af Bornholm, selv om at du ikke har bil med på din ferie. Køreplanen for busruterne samt oversigtskort over samtlige busruter på Bornholm finder du her: www.bat.dk
Cykeludlejning
Du kan leje cykler flere steder i nærheden af Dueodde Strandlejligheder. Hvis du har særlige ønsker til din cykel, anbefaler vi, at du forudbestiller hos Boss Cykler på telefon 56 49 44 74 eller mail info@bosscykler.dk. Boss Cykler har et stort udvalg af alle typer cykler og en særdeles god service.
Dyner/Sengelinned
Værelser: Dyner, hovedpuder, sengelinned og håndklæder er inkluderet i lejeprisen. Dette behøver du således ikke selv medbringe.
Ferielejligheder og sommerhus: Der er dyner og hovedpuder i lejligheden/sommerhuset. Sengelinned og håndklæder er derfor det eneste, som du selv skal medbringe. Alternativt kan du leje en linnedpakke, bestående af lagen, hovedpude- og dynebetræk samt et stort og et lille håndklæde til DKK 160,- per person.
El-biler
Der findes ladestandere til el-biler cirka 200 meter fra Dueodde Strandlejligheder. Det er desværre ikke muligt eller lovligt at oplade med forlængerledning fra din ferielejlighed.
Grill
Alle ferielejligheder er ejet af individuelle privatpersoner, hvor nogle har grill til deres feriebolig, mens andre ejere ikke har ønsket at have en grill. Vi kan derfor ikke garantere, at der er en grill ved din feriebolig - men hvis der ikke er en grill, så kan du altid vælge selv at medbringe en grill. Du er også velkommen til at bruge de store fælles grills, som der er i parkområdet foran Dueodde Strandlejligheder. Når du griller, beder vi dig tage hensyn til de øvrige gæster på Dueodde Strandlejligheder, samt huske at rengøre grillen efter dit brug.
Handicapforhold
Ferieboligerne på Dueodde er desværre ikke handicapvenlige, da der er trin op til brusenichen. Hvis du er kørestolsbruger, anbefaler vi derfor ikke Dueodde Strandlejligheder. Kontakt os i stedet på 56 95 85 66 eller info@teambornholm.dk, så giver vi dig gode råd til, hvilke feriesteder på Bornholm, som passer til dine ønsker og behov.
Hunde/Katte
Hunde og katte er velkomne i nogle af ferieboligerne (i sommerhuset er det dog ikke muligt). Når du bestiller, beder vi dig gøre os opmærksom på, at du medbringer hund/kat. På grund af den ekstra rengøring, som vi er nødt til at foretage, koster det dig 350 DKK at tage din hund eller kat med. Prisen gælder for hele opholdet. Hvis du medbringer 3 eller flere hunde, er prisen 700 DKK. Vi har hvert år mange gæster, som tager deres hund eller kat med til Bornholm. Det er nemt - du skal blot huske, at de svenske toldmyndigheders krav skal være opfyldt. Læs eventuelt mere her hund/kat til Bornholm.
Indkøb
Du har mulighed for at gøre mindre indkøb på selve Dueodde. Har du brug for større indkøb, er Brugsen i Snogebæk (cirka 6 kilometer fra Dueodde) den nærmeste mulighed.
Internet
Der er trådløs internetadgang i alle Strandlejligheder. Sendestyrken kan variere afhængig af antallet af samtidige brugere. Hvis du skal bruge internetforbindelsen til jobmæssige forhold, anbefaler vi derfor, at du medbringer egen internetforbindelse. Såfremt det trådløse internet ikke fungerer optimalt, giver dette ikke grundlag for økonomisk kompensation.
Køkkenudstyr
Ferielejlighederne med balkon/terrasse og sommerhuset har alle køkken med komfur og ovn. Der er køkkeninventar samt -service i ferieboligerne. Du behøver derfor ikke at medbringe køkkenservice.
Nøgleudlevering
Nøgleudleveringen sker i receptionen på Dueodde Strandlejligheder. Hvis du ankommer udenfor receptionens åbningstid, orienterer vi dig om, hvor du finder din nøgle. Det fungerer nemt, og du kan derfor sagtens ankomme på alle tider af døgnet.
Parkering
Som gæst på Dueodde Strandlejligheder har du gratis parkering ved hotellet.
Rengøring
Ferie skal være ferie! Derfor sørger vi for at rengøre din feriebolig ved din ankomst og afrejse - så er du altid sikker på, at ferieboligen er ordentligt rengjort ved din ankomst, og du er fri for arbejdet med selv at gøre rent inden din afrejse. Betalingen for rengøringen er inkluderet i lejeprisen. Du skal således ikke betale ekstra for rengøringen. Ved din afrejse beder vi dig således blot sørge for, at inventaret er sat på plads, køkkenservicet er vasket op, samt at eventuelt affald er afleveret i områdets miljøstation.
Røgfrie lejligheder
Alle ferieboligerne er røgfrie indendørs, ligesom det heller ikke er tilladt at ryge på terrasser/balkoner. Du er dog velkommen til at ryge på grill-pladsen og på svalegangene.
Strygejern
Du kan gratis låne strygejern og strygebræt. Strygejern og strygebræt er placeret i vaskerummet, hvortil din feriebolignøgle også passer.
Vaskemaskine og tørretumbler
Hvis du får behov for at vaske, er vaskerummet på Dueodde Strandlejligheder gratis tilgængeligt for dig. Nøglen til din feriebolig passer også til vaskerummet.
Viskestykker, toiletpapir med mere
Ved din ankomst er der et viskestykke, karklud samt en opstartsbeholdning af toiletpapir i dit feriehus. Hvis du får brug for yderligere, skal du selv sørge for at medbringe/indkøbe dette.
Bestil nu
Bestil din ferie på Dueodde Strandlejligheder ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gode tips til skønne feriedage på Bornholm.